63-årige Johnie stoppede voldtægtsforsøg på kvinde – hyldes nu for sit mod: “Måtte gøre noget”

Fra sin bil så 63-årige Johnie, hvordan en mand mishandlede en kvinde på en gangbro i byen Skellefteå i det nordlige Sverige.

Johnie tøvede ikke et sekund, men standsede straks bilen for at hjælpe kvinden.

Larmen på gangbroen fik Johnie til at reagere, og han bestemte sig for at reagere, så snart han indså alvoren i situationen.

– Han angriber og slår hende. Og der var noget i mig, som bare gik i gang, siger Johnie til Newsner.

Johnie drejede væk fra vejen, og da han kom ud af bilen, hørte han kvindens skrig efter hjælp.

– Jeg har aldrig hørt nogen skrige sådan. Jeg begyndte at gå hen mod dem, og skriget bevægede sig væk fra mig, så jeg forstod, at hun bevægede sig fremad, selvom han var over hende hele tiden, siger Johnie.

Øjenkontakt med gerningsmanden

Oppe på broen fik Johnie øjenkontakt med manden og gik med raske skridt hen imod ham.

– Af en eller anden grund blev han bange for mig og løb væk, hvorpå jeg ringede til 112.

Johnie Backman, polisen
Foto: Privat/ Shutterstock

Kvinden som var efterladt på stedet havde svære skader i ansigtet, og mens Johnie talte i telefon med alarmcentralen kom flere mennesker til stedet for at tage hånd om hende.

– Hun var virkelig blevet slået, hun var helt ødelagt, siger Johnie.

Personen som tog imod alarmcentralen spurgte Johnie, om han kunne beskrive gerningsmandens tøj, hvilket han ikke kunne.

– Jeg havde ikke lagt mærke til det, men lige da hun spørger, så kommer manden tilbage. Han stiller sig bare og kigger på mig, og jeg siger til alarmoperatøren, at nu kan jeg beskrive præcis, hvordan han ser ud.

Lige som det sker gik gerningsmanden væk igen, og Johnie fulgte efter, og blev koblet sammen med politiet på vejen.

– Jeg blev sat i forbindelse med en betjent, som var på vej og redegjorde hele tiden for, hvad der skete.

Ledte politiet til gerningsmanden

Pludseligt sneg gerningsmanden sig ind i et villaområde, men heldigvis var politiet fremme i samme sekund.

– Jeg kunne udpege i hvilken retning han løb, og politiet løb efter og anholdte ham straks efter, siger Johnie.

Johnie havde aldrig tænkt på konsekvenserne af sin indgriben, men han mener, at det er vigtigt at gribe ind.

– Jeg tænkte ikke så meget over det, jeg blev bare vred, da han slog hende, og da jeg hørte hendes skrig. Ja, der skete helt simpelt et eller andet i mig, siger han til Newsner og tilføjer:

– For mig er det naturligt, det er bare at gribe ind.

Han forstår samtidigt, at ikke alle tør.

– Med tanke på hvordan det ser ud i dag med knive og våben, så forstår jeg, at man tøver. Men man må gøre noget. Dy behøver ikke blande dig, men du kan forstyrre gerningsmanden på andre måder. Går man videre om om intet er sket, så er det en fejl, synes jeg.

Manden som blev anholdt af politiet blev senere dømt for forbrydelsen, og Johnie er nu blevet belønnet for sin indsats.

Nu hyldes Johnie for sin indsats

Den 16. juni blev Johnie belønnet af SSF Stöldskyddsföreningens lokalbestyrelse. Belønningen var på 3000 svenske kroner, hvilket svarer til lidt over 2000 kroner.

‘Takket være Johnies hurtige indgriben kunne politiet senere anholde manden. Visheden om, at der findes mennesker som Johnie som gør, at alles følelse af tryghed øges. Der findes stadig mennesker som passer på andre og tør gribe ind’, skriver Stöldskyddsföreningen på sin hjemmeside.

 

Læs mere om...