Den garvede politiker har meldt ud, at han ikke vil genopstille til næste folketingsvalg.
Venstremanden Bertel Haarder har for længe siden meddelt til sin kreds i Greve, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg, og nu er det officielt:
– Jeg synes ærlig talt, at jeg har aftjent min værnepligt. Men jeg har tænkt mig at køre for fuld kraft, så længe jeg er i Folketinget, blandt andet som formand for Udenrigsudvalget, siger Bertil Haarder til Altinget.
Bertel Haarder forklarer, at selvom han ikke genopstiller, betyder det ikke, at han ikke kommer til at blande sig i den offentlige debat.
– Jeg genopstiller ikke, men jeg har ingen planer om at geare ned, siger han til Altinget.
Ifølge Altinget har et forlag henvendt sig til den garvede politiker for at skrive en bog om ham.
Den længstsiddende folketingsmedlem
Den 76-årig venstremand har da også haft en del år på Borgen efterhånden. Faktisk er han den længstsiddende nuværende folketingsmedlem og har ifølge Folketinget den højeste anciennitet.
Bertel Haarder blev valgt første gang den 9. januar 1975, hvilket betyder, at han i mere end 40 år har haft sin gang på borgen.
Han blev minister første gang tilbage i 1982, hvor han fik titlen Undervisningsminister. Siden har han haft en del andre ministerposter blandt andet Forskningsminister, Integrationsminister og Sundhedsminister.
Hvad tænker du om Bertel Haarders farvel til Folketinget? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet.