9-årig blev ramt af et lyn og mistede livet – nu kommer familien med en opfordring: ‘Udnyt hvert øjeblik’

Den ni år gamle Jordans liv sluttede brat og tragisk, da han blev ramt af lyn på en fodboldbane i Blackpool, Storbritannien.

I en erklæring meddeler familien nu, at de har valgt at donere den 9-åriges organer i håb om at redde andre.

– Jordan var den mest utrolige lille person med det største hjerte. Han ville gøre alt for andre. Selv nu betyder hans venlighed, at tre andre børn kan leve, skriver Jordans far, Matt Banks, i et Facebook-opslag, der har berørt tusindvis af mennesker.

Den ni år gamle Jordan Banks elskede fodbold og var til træning, da et tordenvejr ramte fodboldbanen. Det rapporterer BBC.

Lynet ramte den ni-årige, der blev kørt til hospitalet med med ambulance.

Yesterday we told you about the sad news of Jordan Banks from Blackpool.Today we would like to pay tribute to the…

Posted by Lancashire Police on Thursday, May 13, 2021

Ramt af lyn under fodboldtræning

Jordans skader fra lynnedslaget var så alvorlige, at hans liv ikke kunne reddes. Hans død kom som et chok ikke kun for familien, men for hele landet.

– I går stoppede vores verden. Vi mistede den lyseste stjerne, vores smukke dreng Jordan. Hans latter, det smittende smil, hans gyldne krøller – han var alt. Klog for sin alder, omsorgsfuld, generøs og så kærlig. Vores kærlighed er uendelig. Godnat, smukke dreng , skrev familien i et offentlig Facebook-opslag.

Var en godhjertet dreng

Fodbolddrengen Jordan beskrives som en omsorgsfuld dreng med et stort hjerte.

Tidligere på året løb han et løb for at skaffe penge til mennesker med psykiske lidelser.

Til minde om sin døde onkel hjalp Jordan med at indsamle det, der svarer til omkring 26.000 danske kroner. Episoden blev filmet, da han besøgte det lokale politi, som også husker ham som en godhjertet dreng.

Yesterday we told you about the sad news of Jordan Banks from Blackpool.Today we would like to pay tribute to the…

Posted by Lancashire Police on Thursday, May 13, 2021

Hædret af fodboldstjerne

Drengens død har chokeret mange – endda en berømt Liverpool-spiller, der hædrede Jordan i et opslag på de sociale medier.

– En særlig dreng, der blev taget fra os alt for tidligt. Hvil i fred, Jordan , skriver Liverpool-spiller James Milner på Twitter.

I en ny erklæring fra familien meddeler de, at de ni år gamle Jordans organer er doneret i håb om at redde andre, der kan få en chance i livet.

– Så det jeg beder folk med børn, det er, at I skal udnytte hvert et øjeblik – også øjeblikke, der synes ubetydelige lige nu – hent dem fra skolen, tilbring tid med dem om aftenen, tag en kop te sammen. Fordi du ved aldrig, hvornår sådanne øjeblikke vil blive taget fra dig , skriver Jordans far ifølge det britiske medie Evening Standard.

Hvil i fred, smukke sjæl! Vores tanker går til de efterladte.