93-årig enke har doneret kæmpe beløb: Nu er lægeuddannelse gjort gratis

Donation

Donation. Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix

En 93-årig enke har doneret et kæmpe milliardbeløb i håbet om at gøre en uddannelse gratis.

USA og virkelig dyre uddannelser.

De to ting går nærmest hånd i hånd.

I Danmark er en universitetsuddannelse heldigvis gratis, men det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at det ikke er tilfældet på den anden side af Atlanten.

Her ses det gerne, hvordan bare ét år kan koste flere hundrede tusinde kroner, og i flere film og serier bliver der da også talt om såkaldte “college fonds”, hvor forældre sparer op til deres børns uddannelse, fra når de bliver født.

Alligevel er det ikke unormalt, at flere amerikanere står tilbage med et kæmpe studielån efter endt uddannelse.

Men nu har en enkel kvindes gavmildhed sørget for, at en lægeuddannelse på Albert Einstein College of Medicine i New York City bliver gratis.

Den 93-årige enke har nemlig doneret svimlende én milliard dollars, hvilket svarer til næsten syv milliarder danske kroner i håbet om, at gøre uddannelsen gratis.

Det skriver Ritzau, der citerer New York Times.

Artiklen fortsætter under billedet…

Universitet, der har modtaget den gavmilde donation. Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix

Manden efterlod hende en kæmpe formue

Og hvordan får man så fingrene i næsten syv milliarder, som man kan donere væk?

Den 93-årige enke er selvfølgelig heller ikke hvem som helst.

Der er tale om Ruth Gottesman, som arvede beløbet fra sin nu afdøde mand, David Gottesman.

David var en kendt Wall Street-investor, og ifølge mediet var han en af de første investorer i konglomeratet Berkshire Hathaway, der blev skabt af en af verdens rigeste mænd Warren Buffett.

– Han efterlod mig uden mit vidende en hel portefølje af aktier i Berkshire Hathaway, udtaler hun til New York Times, skriver Ritzau.

Ifølge mediet fik hun besked på at gøre med aktierne, som hun ville.

Der er da også en særlig årsag til, at det netop blev Albert Einstein College of Medicine.

En af de største nogensinde

New York Times skriver, at Ruth Gottesman selv har været underviser på universitet.

Hun bliver hyldet for sin donation, der bliver kaldt en af de største nogensinde.

Udover størrelsen så hyldes hun også, fordi universitetet er lokaliseret i Bronx, der er en af de fattigste bydele i New York City, skriver mediet ligeledes.

Afslutningsvis skriver mediet også, at den årlige undervisningsafgift på universitetet er over 59.000 dollars, hvilket svarer til omkring 400.000 kroner.

Hvor er det bare en fantastisk og hjertevarm gestus.

Det kan vi alle virkelig lære noget af!

Hvad tænker du om enkens beslutning? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan høre om den vidunderlige gestus.

Exit mobile version