Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

‘Årgang 0’-stjerne klar til at blive mor: ‘Jeg vil rigtig gerne snart have børn’

Stephanie Siguenza, som danskerne har fulgt, siden hun var nyfødt i programmet ‘Årgang 0’, er nu selv klar til gylp og bleskift.

21-årige Stephanie Siguenza har derfor haft gang i den helt store salgstale til sin forlovede, Jeff Henckel, for at overbevise ham:

– Jeg vil rigtig gerne snart have børn. Hvis det kun stod til mig, så var jeg klar nu, men jeg kan godt vente lidt. Jeg har sagt til Jeff, at jeg skal have det første barn, før jeg er 25 år, siger hun til SE og HØR.

Stephanie Siguenza voksede selv op med en ung mor, der fik hende som blot 18-årig. Da moren var på Stephanies alder, fik hun sit andet barn – Stephanies lillesøster.

Læs også: Årgang 0-stjerne indlagt med corona

Jeff har andre planer

Det virker dog til, at Jeff Henckel, som er Stephanies forlovede, ikke helt er med på idéen endnu:

– Lige nu er han ikke klar, da han er begyndt på uddannelse, og det er stadig nyt, forklarer Stephanie til SE og HØR.

Hendes forlovede læser til maskinmester og må derfor pendle fra deres fælles hjem, hvor de bor med Jeffs familie i Slagelse, til Svendborg.

En ting er dog sikkert – Stephanie vil gerne være ung mor, men hvornår det sker, er endnu svært at sige.

Hvad tænker du om hendes baby-planer? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Læs også: Årgang 0-stjerne med kritik til TV 2