“Årgang-0” stjerne med kritik til TV 2: “De burde have set, at der var problemer”

Den nu 21-årige Stephanie Siguenza er en af de populære deltagere fra TV 2’s hit programserie “Årgang 0”, som holdte ud hele vejen, selvom flere af deltagerne med årene sprang fra.

Et kamerahold har fulgt hende fra hun blev født og 18 år frem, og nu afslører hun i et større interview med Politiken, hvordan hele oplevelsen har påvirket hende.

Hun fortæller blandt andet, at hun også selv flere gange overvejede at smide håndklædet i ringen og stoppe optagelserne. Hun følte nemlig, at hun ikke altid blev inddraget i forhold til arbejdet med programmet, og hun savnede mere støtte fra tv-holdet.

– Jeg har undret mig over, at der ikke var nogen, som sagde noget til
mine forældre. Det var, som om de ikke rigtig var interesserede i de
mennesker, de arbejdede med. Det er ikke, fordi jeg ikke har snakket
med dem om mit liv. Der var jo interviews, hvor de spurgte ind til det
på en journalistisk måde. Men der svarede jeg jo langtfra altid
oprigtigt, siger Stephanie Siguenza til Politiken.

Det er heller ikke lidt, den unge kvinde har været igennem. I løbet af programmet følger man hende, da hendes forældre bliver skilt, da hendes mor finder en ny kæreste, som er voldelig og ikke mindst, da hendes far bliver fængslet for væbnet røveri.

– De, der står bag og har lavet programmet, har jo kendt mig hele mit liv. Så de burde måske have set, at der var problemer, siger hun til avisen.

Stephanie er bog-aktuel og vil fortælle sandheder om sit liv, der ikke før har været fremme. Desuden er hun i gang med et større vægttabt. Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

TV 2: “De har set alt igennem og godkendt alt

Jan Bacher Dirchsen, som arbejder for Warner Bros. International Production Danmark, og som har produceret “Årgang 0” og det kommende program “Årgang 20” til TV 2, kan ikke forstå kritikken.

Han fortæller til Politiken, at han hele vejen igennem har vær i tæt dialog med Stephanies forældre, og at der også har været psykologhjælp til de deltagere, der ønskede det.

– De har været medvirkende i et dokumentarprogram, hvor de har set alt igennem og godkendt alt. Da Stephanie blev gammel nok, var hun også selv med til at se programmerne igennem. Og alt, vi har optaget, har vi haft aftaler om på forhånd. Vi er aldrig kommet uanmeldt brasende. Men det er et projekt, som er så langstrakt, og vi går alle igennem livets op- og nedture. Og når krisen kradser, er det også mindre sjovt at være med i ’Årgang 0’, siger han blandt andet til Politiken.

“Årgang-20”

I dag, torsdag, har TV 2 premiere på en ny version af det populære program, der er blevet navngivet “Årgang 20”

Fire nye familier bliver fulgt fra de er gravide til deres børn fylder 18 år – altså frem til 2038. Men om også nogle af de disse nye deltagere, Ayasofia, ASmus, Louie eller Solvej, falder fra i løbet af årene er endnu svært at tyde.

For Stephanie Siguenza har deltagelsen i programmet været altafgørende for den person, hun er i dag. Den unge kvinde er nemlig enorm populær på de sociale medier og har også udgivet en bog om, hvordan det er at have et liv med et kamerahold i ryggen år efter år.

Kommer du til at følge med i den nye program? Del gerne dine tanker med os i kommentarfeltet på Facebook.