Foto: Wikimedia Commons/Nillerdk

Advarsel: Har du købt denne medisterpølse? Spis den ikke!

Fødevarestyrelsen kalder medisterpølse tilbage på grund af risiko for sygdom!

Hilton Foods A/S kalder medisterpølse tilbage, fordi forbrugerne risikerer at blive syge af at spise den.

Der er nemlig konstateret salmonella i medisterpølsen ved en analyse.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at man risikerer at blive smittet med salmonella, hvis man spiser denne pølse. Symptomerne er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Der er tale om denne medisterpølse:
Maries medister
Nettovægt: 400 gram
Produktionsdato: 11/02/2019
Sidste anvendelsesdato: 18/02/2019
EAN-nummer: 5700381040811

Foto: Fødevarestyrelsen

Selvom sidste anvendelsesdato er overskredet, er der stadig en risiko for, at forbrugere har medisterpølsen på frost.

Pølsen er solgt i Irma-butikker og via hjemmesiden coop.dk.

Hvis du har medisterpølsen derhjemme, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider den ud eller leverer den tilbage i butikken.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen bliver syge af at spise medisterpølsen!