Danskerne advares efter hackerangreb: Skift straks din kode hvis du er blevet logget af Facebook

Facebook er blevet ramt af et stort angreb, hvor 50 millioner kontoer er blevet hacket. Danske brugere som er blevet ramt bør straks stifte deres kode.

Har du de sidste par dage pludselig oplevet, at din Facebook-profil er logget ud, selvom du intet har gjort, så kan det tyde på, at du er en af de 50 millioner brugere, der er blevet ramt af det store hackerangreb som Facebook blev udsat for i slutningen af sidste uge.

Appen “Mit digitale selvforsvar”, der er er udviklet af Forbrugerrådet Tænk i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden, har i dag udsendt en advarsel omkring det store sikkerhedsbrud.

Her opfordres danskerne til straks at skifte deres adgangskode, hvis de er blevet logget ud uden grund.
Hvis du ikke skifter dit password, risikerer du, at it-kriminelle overtager din profil og kan udgive sig for at være dig.

Bruger du dit password andre steder end Facebook, bør du også straks skifte din adgangskode her.

Hackerne har ifølge Facebook udnyttet en svaghed i “vis som”-funktionen. Her kan man som bruger se, hvordan ens profil ser ud for andre personer. Gennem denne svaghed har hackerne mulighed for at overtage de mange brugeres Facebook-konti gennem deres såkaldte digitale nøgle.

Selvom Facebook skriver, at man ikke behøver at skifte sin adgangskode, opfordrer en danske it-ekspert danskerne til at gøre det.

For hvis du er ramt af sikkerhedsbruddet kan din adgangskode være havnet i de forkerte hænder.

– Hvis den nøgle kommer i hænderne på de forkerte, kan de her mennesker logge på din Facebook-profil og udgive sig for at være dig og lave opslag og se dine venner. Det er derfor, at Facebook logger dig ud og beder dig om at logge ind på ny. Det svarer til, at der er blevet brudt ind i dit hus, og du skal have skiftet lås, siger Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS, til DR.

Ifølge Facebook er problemet nu løst, og de er i fuld sving med at finde ud af, hvem der står bag.

Selvom vi ikke ved præcis, ved de kriminelle vil bruge oplysningerne til, så er det bedste at tage de nødvendige forholdsregler. Nu hjælpes vi ad med at dele denne advarsel, så vi kan beskytte vores venner og familie.