Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Advokat afslører: Så meget vil Emilie Mengs familie have i erstatning

En del af familiens erstatningskrav er nu kommet frem.

Omkring klokken halv tre om eftermiddagen sluttede endnu et retsmøde.

Onsdag begyndte den anden planlagte retsdag og her var det særligt sagen om Emilie Meng, der var i fokus.

Det kunne blandt andre Ekstra Bladet berette.

I løbet af dagen blev der således spurgt en del ind til den tiltaltes færden i perioden, hvor den 17-årige pige forsvandt.

Det skete tilbage i juli måned 2016 efter en bytur i Slagelse med to veninder, hvorefter turen gik tilbage til Korsør Station, hvor hun blev set for sidste gang.

Og det var meget vævende svar, der kom fra den tiltalte, som mest af alt svarede, at han simpelthen ikke kunne huske, hvorfor han befandt sig på diverse lokationer, eller hvad han havde købt på de forskellige dage.

Dog fortalte han, at han i perioden boede i Roskilde, men efterfølgende flyttede til Slagelse.

Kender til Regnemarks bakke

Hertil kom det også frem, at han kender til Regnemarks Bakke, som var det område, hvor Emilie blev fundet.

Han holdt blandt andet rygepauser der, og så fortalte han også, at han af og til handlede i Borup.

Tidligere er det kommet frem, at man har fundet pakketape på Emilie Meng, ligesom man også har fundet pakketape hjemme hos den tiltalte.

Om tapen fortalte den tiltalte, at det var noget, han havde fundet i Borup.

Ifølge anklageren befandt tapen sig i en kuffert, hvori der også lå en pose med forskellige ting såsom reb og strips.

Til dette lød forklaringen, at det var ting, han havde samlet til sine seksuelle fantasier.

Artiklen fortsætter under billedet…

Meng
Emilie Meng mindes. Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Fandt liste med pigenavne

Det var også under onsdagens retsmøde, at det kom frem, at man havde fundet en liste på den tiltaltes computer, hvor der skulle stå noget med kidnapning.

På listen skulle der blandt andet være pigenavne samt andre “offentligt tilgængelige oplysninger” om pigerne såsom alder og adresse. Han skulle ligeledes også have haft billeder af flere af dem.

Hertil kom det også frem, at han havde mødt nogle af dem i virkeligheden eller fundet dem på de sociale medier Facebook og Snapchat.

Det var også før retsmødets afslutning, at Mai-Brit Storm Thygesen, der er bistandsadvokat for Emilie Mengs familie, tog ordet.

Det skete i forbindelse med erstatningskravet, som blev læst op i retten.

Ifølge mediet var der referatforbud, og derfor var det ikke muligt at oplyse de personlige oplysninger, der indgår i kravet.

Dog blev det samlede beløb afsløret.

Ifølge Ekstra Bladet lød det samlede beløb på 934.503,97 kroner.

Det skulle således fordeles 534.503.97 kroner til Emilie Mengs mor samt 200.000 kroner til hver af hendes søskende.

Hertil skulle der også være udgifter til blandt andet begravelsen.

Fra forsvaren lød det, at både pligten og størrelsen bestrides.

Vi sender de varmeste tanker til den stakkels familie, der atter går igennem nogle forfærdelige dage.