Foto: Danske Spil

Kvinde snød ægtemanden, da hun opdagede parrets fælles milliongevinst

Et ægtepar fra Fyn fik sig i sidste måned en glædelig nyhed om, at de havde vundet tre millioner, men før manden opdagede det, snød konen ham.

Det vakte stor glæde hos et pensioneret ægtepar fra Faaborg-Midtfyn Kommune, da de en søndag eftermiddag i august ville tjekke tallene fra Lotto-trækningen aftenen før. Kuponen gemte på en glædelig overraskelse. De havde vundet tre millioner kroner.

– Vi har spillet med i virkelig mange år. Vi køber altid en kupon hver, og engang imellem køber vi også en til deling. Det er blevet en hyggelig tradition, at vi sidder der om søndagen og tjekker vores kuponer. Inden da får vi en lille snak om, hvad vi hver især ville gøre med pengene. Altså, det er jo lidt fjollet, for de ender jo i den fælles kasse. Men vi ser det lidt ligesom et spil. Det er bare aldrig sket før, at der har været en vinder, fortæller den kvindelige nyslåede millionær i en pressemeddelelse fra Danske Spil. Hun er i tresserne, og hun og manden ønsker at være anonyme.

Snød lidt
Parret vandt på en fælles kupon, men da det var tid til at kigge kuponen igennem, må den kvindelige vinder indrømme, at hun snød lidt – men det blev heldigvis hurtigt tilgivet.

– Vi aftalte, at jeg havde de fem første rækker, og han havde de fem sidste. Men da jeg så gik igennem mine rækker, så kom jeg da lige til at kigge på sjette række, som jo egentlig var min mands. Jaja. Jeg snød lidt. Men han tilgav mig, da jeg sagde, at det så virkelig godt ud. Som i virkelig godt! Han troede dog ikke på mig. Det gjorde jeg egentlig heller ikke selv, da det kom til stykket, fortæller hun.

I starten troede parret ikke på, at de havde vundet, og kuponen blev derfor kigget igennem mange gange. Overfor Danske Spil har parret oplyst, at de efter flere år med sygdom og økonomiske nedture nu kan se frem til en tilværelse med tre millioner på kontoen.

Turde ikke tage kuponen med
Fordi parret tjekkede deres kupon om søndagen, hvor bankerne havde lukket, kunne de ikke aflevere den i sikkerhed i banken før dagen efter. Søndag var derfor en hård dag at komme igennem:

– Det var faktisk helt stressende. Vi turde jo ikke lade kuponen være alene hjemme, for tænk hvis huset nu pludselig brændte. Omvendt turde vi heller ikke tage den med os i tasken, hvis nu vi skulle blive overfaldet. Vi endte med at finde sådan en gammel pengekat, man kan gemme inden under tøjet. Der puttede vi den i, så vi kunne komme ud af gå en tur. Man tænker jo de skøreste tanker, for selvfølgelig begynder ens hus ikke at brænde, fortæller vinderen.

Pengene kom på det perfekte tidspunkt
Når chokket over den glædelige nyhed har lagt sig, skal parrets to børn nyde godt af forældrenes gevinst, men derudover har de nu mulighed for at opfylde en drøm om at flytte til noget mindre og nyere, så der ikke er så meget at holde.

– Så pengene kom simpelthen på det mest perfekte tidspunkt. Vi overvejer også, om vi skal skifte bilen ud. Men altså, vi har så mange muligheder nu og behøver ikke længere tænker over, hvordan vores økonomi ser ud i fremtiden, lyder det fra den glade vinder.

Hvor er det skønt for parret, at de nu får mulighed for at opfylde flere af deres drømme. Del for at ønske dem tillykke!