En ældre ægtepar blev i 80-årsalderen blev i weekenden ringet op af deres barnebarn, som havde brug for deres hjælp. Nu er sagen endt hos politiet.
Fredag aften ringede telefonen hos et ældre ægtepar i Nærum. Da telefonen blev besvaret, var der en ung mand som sagde, at han var deres barnebarn og at han havde brug for deres hjælp. Han havde brug for et lån på 130 000 kroner til en brugt bil, og derfor skulle pengene overføres til en bankkonto via netbank. Det var dog ikke muligt at ordne, og derfor sagde “barnebarnet”, at han lørdag morgen ville sende en af sine venner forbi bedsteforældrenes hjem lørdag, så han kunne hjælpe. Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.
Lørdag morgen dukkede der ganske rigtigt en ung mand op på adressen, som var klar til at “hjælp” parret med overførslen. Det lykkedes ham, og han tog derfor af sted igen. Efterfølgende har ægteparret henvendt sig til politiet, da det er gået op for dem, at de er blevet bedraget.
Den unge mand som “hjalp” parret beskrives som:
- Mand
- Asiatisk af udseende
- 28-29 år
- 170-175 cm høj
- Spinkel af bygning
- Brun i huden
- Sort kort hår
- Talte dansk
- Var iført blå cowboybukser, kondisko og en sort jakke.
Hvis man kender noget til sagen, kan politiet kontaktes på 114.
Hvor er det forfærdeligt, at folk forsøger at snyde andre – og især udser sig vores ældre medborgere som ofre! Del gerne denne artikel med dine venner på Facebook for at advare dem om denne type bedrageri.