Ældre sagen med opråb efter prisstigninger: Hæv folkepensionen

Foto: Shutterstock

Det er tydeligt, at det ikke er blevet billigere at være dansker her for tiden.

Både benzin, varme og dagligvarer er steget i pris, og meget tyder på, at det kun vil forstætte i samme spor og med samme hastighed.

Ifølge blandt andet supermarkedskæderne Coop og Salling Group er der snart yderligere prisstigninger på vej.

Det påvirker især dem, der er dårligere stillet økonomisk – heriblandt pensionisterne, og det har fået Ældre Sagen til at slå alarm.

Organisationen foreslår derfor nu, at pensionen skal hæves med 3,5 procent.

Foto: Shutterstock

– Man er bange for, om man kan få budgettet til at hænge sammen. Man er bange for om man kan betale elregningen og varmeregningen næste gang. Man bliver nødt til at skære ned på det daglige forbrug, fordi priserne er steget så voldsomt ude i supermarkederne, siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup til DR.

Forslaget gælder både folkepension, førtidspension og andre overførselsindkomster.

Det kommer ifølge Ældre Sagen til at koste statskassen 5,4 milliarder kroner i 2022 at gennemføre stigningen på de 3,4 procent.

Ældre Sagen er en organisation, der har et formål om at skabe tryghed for ældre og deres pårørende. Landsorganisationen har flere end 920.000 medlemmer.

Hvad tænker du om forslaget? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version