Genrefoto: Shutterstock

Kommunen tvinger ældre til at købe større portioner – nu raser de over beslutningen

Ældres ret til ordentlig, appetitlig, varm mad har i mange år været diskuteret heftigt i Danmark – især når sager kommer frem i dagens lys, hvor ældre ikke får et værdigt måltid.

Lige nu er det et af de store spørgsmål i en kommune, om ældre på plejecentrene skal kunne købe de halve portioner, som der længe har haft mulighed for – eller om kommunen skal bestemme, at de udelukkende kan købe store portioner.

Problemet for nogle af de ældre er, at de simpelthen ikke kan spise de store portioner, ligesom det økonomiske aspekt af den dobbelte pris på de store portioner også vægter tungt.

En af kommunens synspunkter: De ældre kan deles om en hovedret.

Men det er altså langt fra alle de ældre, som synes, at det er lige appetitligt at skulle dele om sovs, kartofler og kød ved middagsbordet.

Siden 1. januar i år har Guldborgsund Kommune fjernet muligheden for de ældre for at købe en halv portion varm mad, som de ellers tidligere har haft mulighed for.

De er nu tvunget til at købe en hel portion i stedet, når de køber varm mad i cafeerne på plejecentrene.

En af de ældre, som er blevet ramt af ændringen, er Inge Snedker. Hun fortæller, hvordan hun bliver ramt økonomisk af at være tvunget til at købe en hel portion.

– I løbet af en måned koster det 800 kroner mere, hvis vi spiser en stor ret hver dag i forhold til den halve. Når man bare har en folkepension, er det mange penge, siger Inge Snedker, siger hun til TV2 ØST.

Hun og 44 andre i én af plejecentercafeerne, Lindehaven, har skrevet under på en protest mod, at kommunen har fjernet muligheden for at købe en halv portion.

– Mange af os kan kun spise en halv portion. Vi har protesteret, men det har vi ikke fået meget ud af, konstaterer 85-årige Inge Snedker, siger hun.

Kommunens svar

Kommunen mener, at de ældre kan deles om en portion – men det er altså ikke lige sagen for alle ældre, der ikke finder det lige appetitligt. Også selvom personalet nu har fået lov til at hjælpe de ældre med at dele en portion.

Kommunen henviser også til, at man vil forsøge at undgå madspil, ligesom et ernæringsmæssigt perspektiv også spiller ind på den ændring, som mange af de ældre nu protesterer mod.

Klagerne og skuffelsen ser dog ikke ud til at have nogen umiddelbar effekt, da formanden for Social-, Sundhed- og Omsorgsudvalget, Bo Abildgaard (S) ikke klar til at genindføre de halve portioner lige med det samme. De ser først på sagen, når kalendermåneden hedder maj.

– Vi har besluttet os for at få belyst området grundigt, derfor afventer vi en rapport, som udvalget skal behandle på sit møde i næste måned. Der bliver ikke truffet nogen politisk beslutning før, siger Bo Abildgaard til TV2 ØST.

Hvad mener du? Er det i orden, at kommunen har fjernet muligheden for at købe halve portioner – eller bør man lytte til de ældre, som vil have muligheden tilbage, og genindføre dem? Skriv gerne din mening som en kommentar til artiklen.