Aflyste færger og lukkede broer: Politiaktion lukker Sjælland

Lige nu er en stor politiaktion i gang.

Alle broer og færgeruter til Sjælland er lukket ned. Derudover er togtrafikken også lukket ned.

En kæmpe politiaktion er lige nu i gang hos Midt- og Vestsjællands politi.

Det betyder, at alle færgeruter er aflyste og Storebæltsbroen og Øresundsbroen er lukket i begge retninger på nuværende tidspunkt.
Hvad politiaktion går ud på, er endnu ikke offentliggjort. Men det drejer sig om en stor aktion, da hele Sjælland er spærret af.

Ifølge DR skyldes det, at Politiet jagter en eller flere personer.

– Politiet har bedt os om at lukke broen, siger trafikvagt Henning Godtfredsen hos Sund og Bælt, der står for driften af Storebæltsbroen, til Ekstra Bladet.

Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår der igen åbnes op for trafikken til og fra Sjælland.

Ifølge BT er politiet massivt til stede på Holbæk Motorvejen.

– Der holder en indsatsleder oppe på broen ved Hedelandsvej, og jeg har lige set to betjente med maskingeværer stoppe en bil, siger en fotograf til BT.

Foto: Wikimedia Commons/Sendelbach (talk)