Anklager Mette Bendix sørgede for retfærdighed i Mia-sagen: Her er hendes reaktion på dommen

Mette

Mette Bendix. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Anklager Mette Bendix var tilfreds med straffen til Thomas Thomsen.

Både onsdag og torsdag holdt mange i Danmark vejret, da de to største afgørelser i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn skulle tages.

Onsdag kom det første punktum, da alle seks nævninge var enige om, at den 38-årige nordjyske elektriker Thomas Thomsen dræbte Mia ved kvælning, hvorefter han parterede hende i 231 dele for derefter at forsøge at skille sig af med beviset i Dronninglund Skov, hvor han havde smidt delene i ætsende syre.

Det kunne dog ikke bevises, at Thomas Thomsen havde voldtaget 22-årige Mia, hvorfor han kun blev kendt skyldig i forsøg på voldtægt.

Torsdag kom så dagen, hvor der skulle tages stilling til, hvor meget den tidligere sergent i Forsvaret skulle straffes med.

Anklageren i sagen, Mette Bendix, har hele tiden forsøgt at slå ned på, hvorfor rystende og forfærdelig en sag, det har været.

Gik efter livstid

I retten argumenterede hun for, at der var absolut ingen formildende omstændigheder i sagen.

Mette Bendix lagde vægt på, hvor forfærdeligt det må have været for 22-årige Mia at blive kørt ud i en mørk skov af en fremmed mand, der så også endte med at kvæle hende.

Slutteligt slog Mette Bendix fast, at der burde gives 14 år for drab, tre år for forsøg på voldtægt samt seks måneder for usømmelig behandling af lig. I alt ville dette udløse en straf på over 16 år, hvilket ville resultere i, at Thomas Thomsen ville få livstid.

Undervejs valgte anklageren også at sammenligne Thomas Thomsen med det forfærdelig mord på Kim Wall, som Peter Madsen stod bag.

Hvis retten ikke endte med at være enig i dette, argumenterede Mette Bendix for, at Thomas Thomsen skulle idømmes forvaring.

Og det var lige netop det, der skete torsdag.

Det kommenterede Mette Bendix på efterfølgende.

Artiklen fortsætter under billedet…

Mette Bendix. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Meget tilfreds

I et interview med Ritzau fortæller Mette Bendix, at hun var meget tilfreds med, hvordan retten vurderede sagen.

– Anklagemyndigheden er meget tilfreds med, at de har vurderet sagen på stort set samme vis, som vi har, og at de også har fundet, at det var en meget, meget alvorlig sag, hvilket også afspejler sig i den straf, der er idømt, lød det fra anklageren.

Hun fortæller, at forvaring er ubestemt, hvor der minimum skal gå 10 år, før man kan vurdere, om man kan komme ud.

Mette Bendix fortæller også, at hun gik efter livstid, da kriminelle statistisk set sidder længere tid i fængsel på livstidsdomme end forvaringsdomme.

Thomas Thomsen valgte at anke dommen efterfølgende.

Ingen straf virker hård nok

Efter domsafsigelsen brød Mias familie også tavsheden i en udtalelse til TV 2.

– Ingen straf virker hård nok, når man mister det dyrebareste i sit liv. Dommen ændrer jo ikke på, hvad vi har mistet – en datter, en kæreste, en søster, en vi har elsket. Vores kærlige, livsglade Mia kommer ikke tilbage. Det er meningsløst. Der er dog kommet et foreløbigt punktum nu i forhold til retssag, skyld og dom. Vores sorg og savn er der ikke sat punktum ved, skriver mediet.

I retten havde Mette Bendix argumenteret for, hvordan unge kvinder har ret til at tage i byen for at drikke sig fulde og more sig uden at skulle være bange for at ende som offer i en forfærdelig sag, og lige netop disse tanker har familien også haft.

I udtalelsen skriver de også, at de håber, at børn og unge i Danmark husker på, at Mias død var en gal mands værk og ikke en generel frygt værdig.

Vi sender de varmeste tanker til Mia Skadhauge Stevns pårørende.

Må du hvile i fred, Mia.

Exit mobile version