Anne Louise Hassing fortæller om glædeligt gensyn: Særligt møde med ‘Badehotellet’-kolleger

 

Skuespilleren Anne Louise Hassing har endegyldigt lagt TV-serien ‘Badehotellet’ bag sig, men det er heldigvis blevet til et glædeligt gensyn mellem kollegerne.

Den elskede TV-serie ‘Badehotellet’ er endegyldigt fortid, men heldigvis kan kollegerne stadig ses og glæde sig over gamle dage.

Det fortalte skuespiller Anne Louise Hassing, da hun tirsdag aften deltog i premieren på den nye film ‘Mørkeland’.

For den forgangne weekend har budt på et skønt gensyn med de mange kolleger, hun har arbejdet sammen med igennem ti år.

– Det var fantastisk. Det var bare så dejligt jo. Det er virkeligt mærkeligt, at vi ikke skal mødes igen vores lille familie. Jeg tror, vi aftalte, at vi kommer til at gøre det sådan lidt kontinuerligt, siger Anne Louise Hassing.

Holdet er savnet

Det er klart, at møderne vil blive noget andet, når nu ikke det er arbejdet med ‘Badehotellet’, holdet mødes om, men skuespilleren understreger, at de har et “særligt bånd”.

Kan man få ‘Badehotellet’-blues?

– Det tror jeg faktisk, jeg har lidt. Jeg savner dem, siger Anne Louise Hassing.

Livet er godt

Hvordan er livet overhovedet efter ‘Badehotellet’?

– Livet er da godt efter ‘Badehotellet’. Det er jo ikke sådan, jeg går og hulker, men alting har også en ende. Jeg synes da også, det er et dejligt punktum at sige, at man har lavet ti fantastiske sæsoner, siger skuespilleren ærligt.

Anne Louise Hassing understreger samtidig, at livet er godt, og at der er masser af andre projekter at tage fat på.

Anne Louise Hassing
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

‘Hvide Sande 2’ blev reddet

Foreløbigt har hun spillet hovedrollen i TV-serien ‘Hvide Sande 2’, der bliver sendt til foråret, så der er ingen tvivl om, at hun har haft travlt, og nu skal hun til at finde ud af, hvad der så skal ske.

Der har været lidt tvivl om, hvorvidt TV-serien egentlig kunne sendes, da produktionsselskabet bag blev ramt af konkurs, men det lykkedes altså til sidst.

– Det var jo ret dejligt. Det havde været lidt nederen, hvis ikke vi havde fået lov til det også, fordi vi havde optaget rigtig meget materiale på forhånd, så det var dejligt, siger Anne Louise Hassing.

Filmen var ventet

Desuden har skuespillere lige holdt to måneders sommerferie, hvor hun blandt andet har været i Grækenland, og hun glædede sig tirsdag aften til et blik på, hvad ‘Mørkeland’ kunne byde på.

– Jeg tror, det bliver megafedt, og så er det jo krimi-genren og fede spillere og sådan noget, så jeg glæder mig super meget, understregede hun.

Skønne ord fra Anne Louise Hassing – vi kan godt forstå, du savner ‘Badehotellet’!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!