Den tidligere nøgenmodel Anni Fønsby hjælper nu en veninde og viser hendes lingeri frem på Facebook.
Modellen Anni Fønsby, der er tidligere indehaver af et bordel, har altid gjort en god figur og været eminent til at posere.
Mest kendt er hun for sit dramatiske ægteskab med rigmanden Erik Damgaard, men det forhold er forlængst bag hende.
Anni Fønsby blev sidste år gift med en ny mand, som hun nu nyder tilværelsen med.
Veninden får hjælp
Men selv om den labre model nu er rundet de 50 år, så er hun bestemt ikke ked af at vise sin krop frem.
Det gjorde hun forleden på Facebook, da hun skulle hjælpe en veninde på vej med at vise hendes design af bodystocking og strømpebukser frem.
Modellen har lagt syv billeder ud, hvor hun viser produkterne frem, mens hun poserer både indendørs og udendørs.
– Jeg er selv begejstret for både bodystocking, som er utrolig blød og behagelig at have på. Strømperne strammer op de rigtige steder på lår og mave og balder, skriver hun på det sociale medie.
Kroppen vist frem
Hun forsikrer også, at produkterne er ekstra slidstærke samt modstandsdygtige, og så er prisen rigtig god.
Anni Fønsby har da bestemt heller ikke noget at være ked af, når hun viser ben og numse frem for sine følgere.
Veninden sprang ud i det nye forretningseventyr midt i corona-krisen, og det har Anni Fønsby stor respekt for, beretter hun.
Erik Damgaard forelskede sig
Anni Fønsby selv har en fager modelkarriere bag sig og har blandt andet poseret for Playboy.
Men da hun i sin tid mødte Erik Damgaard, var det i forbindelse med, at hun ejede skoforretningen Cavallier i indre København.
Anni Fønsby havde på det tidspunkt en datter i forvejen, og sammen med Erik Damgaard fik hun tilbage i 2010 datteren Victoria.
Sikke nogle flotte billeder!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!