En restaureringsarkitekt giver nu sit bud på, hvor lang tid det vil tage at genopbygge Børsen.
D. 16. april endte med at blive en yderst mørk dag for vores elskede land.
Det var nemlig skrækkeligt at se ildens flammer langsomt æde sig igennem Børsens tag, hvor den også fik det ikoniske dragespir til at vælte.
Hertil var der så den enorme mængde af røg, der nærmest lagde sig som en sort dyne af sorg over den historiske bygning.
En sorg, der langsomt spredte sig til resten af landet.
I et interview med TV 2 har en arkitekt givet et bud på, hvor lang tid det vil tage, før en ny Børsen-bygning kan stå klar.
Voldsomme skader
Meldingen om den forfærdelige brand kom tidligt tirsdag morgen, og lige siden har danskerne kunnet følge med i udviklingen, og hvordan branden kun gjorde skaderne værre og værre.
Mens branden har hærget den historiske bygning, så har man selvfølgelig også gjort sit bedste for at passe på mange af de genstande, der befandt sig i bygningen.
Det gælder blandt andet P.S. Krøyer-maleriet ‘Fra Københavns Børs’.
Branden har selvfølgelig også resulteret i en masse spørgsmål.
Skal Børsen bygges op igen? Og hvad vil det koste?
I et interview med TV 2 giver Jørgen Overby nu sit bud på begge.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vil tage mange år
Jørgen Overby er restaureringsarkitekt og næstformand i Bygnings Frednings Foreningen, og ifølge ham vil der gå mange år, før en ny Børsen kan stå klar.
– Planlægningen alene, tror jeg, tager et til to år, og så vil der være en byggeperiode, der strækker sig fra frem til 10 år, inden man har en bygning genopstået som Fugl Føniks, lyder det fra arkitekten.
Dog peger Jørgen på flere faktorer, der vil være til stor hjælp i arbejdet.
Flere restaureringsarkitekter har nemlig arbejdet på bygningen og har derfor gennemfotograferet den.
Hertil fortæller han også, at der findes mange gamle tegninger af det ikoniske dragespir.
I forhold til en eventuel pris så bliver det en dyr affære.
Til TV 2 gætter han på, at det vil koste mellem en halv til en hel milliard kroner.
I går delte en indsatsleder fra Hovedstadens Beredskab sin teori om årsagen til branden. Det kan du læse mere om herunder.