Godt nyt: Barer og værtshuse kan åbne til april

Hvis du har savnet en kold øl med en god kammerat på dit lokale værtshus , kan du glæde dig til maj-måned.

Ministerium har nu bekræftet overfor Jyllands Posten, at også barer og værtshuse er med i den store genåbningsplan.

– Erhvervsministeriet oplyser, at barer og værtshuse er omfattet på lige fod med restauranter og caféer som serveringssteder i henhold til rammeaftale om plan for genåbning af Danmark af 22. marts 2021, skriver ministeriet til Jyllands Posten.

Med den nye åbningsplan kan du allerede nyde din favorit-øl fra den 21. april, hvis du opholder dig udendørs. Der åbnes op for indendørs servering den 6. maj, hvis det til den tid stadig er sundhedsmæssigt forsvarligt.

I første omgang stod der ikke noget direkte om genåbningen af netop værtshuse og barer, hvilket har skabt tvivl hos mange.

Det er barer som denne på Nørrebrogade, der kan se frem til en genåbning til april måned efter længere tids lockdown. Foto: Shutterstock

Du kan se den fulde genåbningsplan herunder:

  • 6. april: Liberale erhverv som frisører, massører og tatovører må genåbne. Der åbnes desuden op for, at også 5.-8. klasseeleverne kan vende tilbage med 50 procent fysisk fremmøde, hvilket betyder, at de kan møde op hver anden uge. Det samme gælder ungdoms – og voksenuddannelserne.
  • 13. april: Mindre butikscentre, stormagasiner og arkader på under 15.000 kvm genåbne.
  • 21. april: Storcentrer på 15.000 kvadratmeter må genåbne. Desuden vil der fra denne dato også være mulighed for udendørsservering på restauranter, caféer, barer, værtshuse, museer, kunsthaller, biblioteker, mv.
  • 6.maj: Åbning for servering indendørs på restauranter, caféer, værtshuse og barer mv. Derudover åbner spillesteder, biografer og teatre.

Når vaccinationen af ældre over 50 og sårbare er gennemført kan elever fra alle uddannelser møde fysisk op hver dag.

Danskerne kan dog endnu ikke forvente at skulle feste natten lang.

– Nattelivet, herunder natklubber, diskoteker mv., hvor der fx er dansegulv og få siddepladser, vil dog fortsat skulle holdes lukket. Kravet om begrænsede åbningstider for serveringssteder samt forbuddet mod salg af alkohol mellem kl. 22-05 opretholdes, indtil man er længere henne i genåbningen, skriver Erhvervsministeriet til Jyllands Posten.

Hvad tænker du om dette? Er det en god idé? Del gerne din holdning med os i kommentarfeltet.