Bekræftet: Der kommer pant på juice- og saftflasker allerede om få måneder

“Allerede fra 1. juli vil forbrugerne begynde at se pantmærker på juice- og saftflasker.

Der vil være en periode, hvor man både kan købe flasker med og uden pantmærke i butikkerne, fordi butikkerne skal have mulighed for at tømme deres nuværende lagre med juice og saft og sælge det for at undgå madspild.

Fra 1. november skal alle saft- og juiceflasker produceres med pantmærke.

Som forbruger skal man blot holde øje med pantmærket. Så snart der er pantmærke på, kan du aflevere flasker i flaskeautomaten,” skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.

I dag er det blandt andet sodavand, energidrikke, kildevand og øl, der er en del af pantsystemet, hvor man kan få penge retur i supermarkedernes pantautomater. Men fremover vil det altså også gælde juice- og saftflasker.

Non profit-virksomheden, Dansk Retursystem, som står bag det danske pantsystem, regner med, at der er mere end 200 producenter og importører, som skal tilmelde produkter til pantsystemet. Virksomheden er allerede i dialog med mange for at hjælpe dem i gang.

Dansk Retursystem oplyser desuden i pressemeddelelsen, at cirka 9 ud af 10 flasker kommer retur, hvilket svarer til, at 1,4 mia. flasker og dåser blev genanvendt i 2018.

Det var dog en stor nyhed! Del gerne og lad dine mening komme til kende – hvad synes du om, at der kommer pant på juice- og saftflasker?

 

Exit mobile version