Bekymret Mette Frederiksen deler vaccine-billede: ‘Jeg har i dag fået det tredje vigtige stik’

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er næsten 3500 danskere smittet med den nye corona-variant – omikron – der er ekstraordinær smitsom.

Udviklingen bekymrer statsminister Mette Frederiksen.

– Situationen med Omikron er bekymrende. Vi skal sikre højst mulig immunitet i befolkningen i de kommende kolde måneder. For at passe på vores ældre og sårbare. Og for at holde samfundet så åbent som muligt, skriver hun i et opslag på Facebook.

Samtidig deler hun et billede af sig selv, hvor hun iført et sort mundbind får sit tredje vaccine-stik i Ballerup med en opfordring om, at flere bør smøge ærmet op:

Statsminister Mette Frederiksen (S) får sin tredje covid-vaccination i Ballerup, mandag den 13. december 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

– Lige nu er det afgørende, at så mange som muligt bliver vaccineret. Og får det tredje stik så hurtigt som muligt, lyder det fra Mette Frederiksen.

Derudover takker hun både dem, der har sagt ja tak til det tredje stik, og dem der sørger for, at den danske befolkning kan få vaccinen.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

For at stoppe smittespredningen har regeringen indført en række restriktioner.

Danskerne skal blandt andet bære mundbind i offentlig transport, dagligvarebutikker og centre.

Skolebørnene bliver sendt hjem 15. november, mens medarbejdere fra både statslige og private arbejdspladser opfordres til at arbejde hjemmefra. Desuden er det anbefalet at aflyse julefrokosterne.

Har du fået dit tredje stik? Eller planlægger du at få det? Skriv gerne til os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version