Børnene måtte undvære Elisa i fem år: Nu fortæller de om forholdet efter ‘Som sunket i jorden’

Det har været fem svære år for de tre børn, der har undværet deres mor i fem år, og nu fortæller de, hvordan deres forhold til Elisa er i dag.

Uvisheden har været svær for de tre børn, der fortæller deres historie i TV 2-programmet ‘Som sunket i jorden’, hvor de vil genskabe en forbindelse med deres forsvundne mor Elisa.

Hele fem år skulle der gå, før de igen fik kontakt, for deres mor var i kløerne på en destruktiv kæreste, som holdt hende væk fra sin familie.

I januar dukkede Elisa så endelig op, da hendes mand var blevet varetægtsfængslet, og det var først der, hun fandt modet til at kontakte sine børn.

Mor er tilbage

Det var en rigtig god nyhed for børnene, og nu taler de ud om, at de nu er ved at vænne sig til at have Elisa i deres liv igen.

– Jeg er konfliktsky og holder frustrationerne inde. Selvfølgelig har jeg svært ved at forstå, hvordan man bare kan forsvinde fra sine børn. Men det vigtigste er jo, at hun er tilbage, siger datteren Emilie til TV 2.

Nu er børnene overbeviste om, at forholdet til deres mor kun bliver bedre og bedre, og selv om det har været svære år, kan de også fokusere på det positive, for deres indbyrdes forhold er bedre.

Elisa
Foto: TV 2

Sager i fokus

Det gælder både før børnene indbyrdes, deres far og resten af familien, for de har nu bevist overfor hinanden, at de kan komme igennem svære ting sammen.

De kommende onsdage vil TV 2-programmet sætte fokus på flere forsvindsager som den med Elisa og børnene.

En stærk fortælling!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!