Beskæftigelsesborgmesteren kommer med et klart opråb efter afsløringerne.
Chokerende afsløring, chokerende afsløring, chokerende afsløring.
Det lyder umiddelbart som om, at jeg blot er gået i hak, men faktisk beskriver det ret godt handlingen i TV 2s nye dokumentar ‘Den sorte svane’, der blev offentliggjort tirsdag.
I dokumentaren har juristen Amira Smajic slået sig sammen med både Mads Brügger og TV 2, hvorefter hun som muldvarp atter agerede rådgiver for flere i den kriminelle underverden.
Ifølge TV 2 så medvirkede flere rockere i dokumentaren, hvor der bliver fortalt, at de fortsat arbejder, selvom de er på førtidspension.
Afsløringerne har selvfølgelig fået flere politikere til at reagere, heriblandt Københavns beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), skriver B.T.
Ifølge mediet så er han decideret provokeret over afsløringerne og står det til ham så bør man få det stoppet.
Og faktisk er han allerede gået til værks.
Artiklen fortsætter under billedet…
Førtidspensionen er til de syge
– Hvis man kan finde ud af at begå kriminalitet, kan man også varetage et almindeligt arbejde. Man skal i hvert fald ikke have understøttelse af det offentlige på en førtidspension. Det er til dem, der har brug for og er syge, udtaler han til mediet.
Ifølge B.T. så fortæller Lütken, at man allerede nu arbejder på at finde ud af, hvilke lovændringer, der kan komme i spil.
Selv nævner han redskaber til at sammenholde politiets register over personer med rocker- banderelationer med kommunens register over personer på førtidspension.
Helt konkret vil de i så fald rette henvendelse til regeringen med et forslag efterfølgende.
Over for TV 2 afviser rockeren gennem sin advokat at have gjort noget af det, som de har vist i dokumentaren.
Det er også kommet frem, at hovedkilden i dokumentaren, Amira Smajic, er gået under jorden efter offentliggørelsen af dokumentaren. Det kan du læse mere om herunder.