Breaking: Alle restriktioner forsvinder – ‘Epidemien er under kontrol’

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er gode nyheder til dem, der er trætte af de mange corona-restriktioner.

Fra 10. september bliver covid-19 ikke længere betragtet som en samfundskritisk sygdom i Danmark. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at alle coronarestriktioner vil forsvinde fra den 10. september.

– Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal. Derfor kan vi d. 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19, lyder det fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ifølge tal fra coronasmitte.dk har godt 4,4 millioner danskere fået det første vaccinestik mod den frygtede virus.

– Regeringen har lovet ikke at holde på tiltagene længere, end det var nødvendigt, og der er vi nu. Men selvom vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien. Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund, siger han.

Sikke en dejlig nyhed, der har været længe ventet. Del den gerne med alle du kender for at glæde dem!

Exit mobile version