Butik gemmer cigaretterne for de unge: De skal ikke fristes

Selvfølge må man selv vælge, hvad man gør, men megen forskning tyder på, at det ikke er sundt for mennesker at ryge, og at rygning både medfører sygdom og død for mange. En dansk butiksejer har besluttet, at han ikke vil friste ungdommen til at begynde at ryge.

Diskussionen om rygning bluser ofte op i Danmark. Bør prisen sættes op, skal det helt forbydes eller skal folk selv bestemme? I andre lande har de hårdere regler omkring rygning, eksempelvis må tobak ikke stå fremme i Australien, og derudover må pakkerne ikke have logoer, men skal derimod være pakket ind i hvidt papir.

Nu har ejeren af OK-kiosken i Roskilde, Henrik Elsborg, valgt at gemme tobakken væk i sin butik. Folk kan stadig købe det, men det står ikke fremme og frister. Især en kundetype er han særlig opmærksom på.

– Jeg synes ikke, at der er grund til at have cigaretter stående fremme og friste unge mennesker, siger Henrik Elsborg til TV2.

Dog mener han ikke, at det burde være ham som går forrest i kampen mod røgen, og at lovgivningen burde være skrappere.

– Jeg synes, at politikerne skulle sige: “Vi vil gerne gå forrest med det her. Vi behøver ikke at vente på EU”, siger han til TV2.

Hvad mener du om butiksejerens ageren? Giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet. 

Foto: Shutterstock