Charles hjælper lillebroderen med at finde praktikplads – mødes af kærlighed på hele nettet

William Gårdeman, som er 20 år og har Downs syndrom, kunne ikke finde en praktikplads.

Så besluttede storebroderen Charles sig for at tage sagen i egen hånd – og nu strømmer det ind med tilbud.

20-årige William Gårdeman læser på et special-gymnasium i Stockholm – og for nyligt skulle han begynde at lede efter en praktikplads, hvor han skal arbejde et par uger.

Men trods hårdt arbejde og intensiv søgen lykkedes det ikke for William at finde nogen arbejdsplads.

Det gjorde storebroderen Charles frustreret. Han besluttede sig for at skrive et indlæg på Facebook, hvor han bad sine venner og bekendte om at hjælpe med at finde en praktikplads til William.

“William er 20 år og har Downs syndrom. Han har let til grin og meget energi, ligesom jeg. Der er intet, han hellere vil, end at blive voksen og begynde at arbejde! Lige nu læser han på sit sidste år på special-gymnasiet, og det er nu tid til praktik, inden han skal ud i det rigtige arbejdsliv. Eksempler på jobs vil være butik, café, frokostrestaurant (vaske op, gøre rent mm), hundedagpleje, hestestald, pedelarbejde, havearbejde, vagtarbejde, måske fotomodel, etc!” skriver Charles Gårdeman på Facebook.

Foto: Charles Gårdeman (Facebook) 

Responsen kom med det samme. Indlægget, som Charles håbede ville nå ud til venner og bekendte, fik pludselig tusindvis af delinger og ‘synes godt om’-bemærkninger – samtidig med at tilbuddene til lillebroderen William begyndte at strømme ind.

– Det har været helt igennem fine svar, og mange gode tilbud, siger Charles Gårdeman til Aftonbladet.

Forslagene har været alt mellem himmel og jord, fra fitnesscenter til hundedagpleje og staldarbejde. Nu er det bare op til William at vælge, hvad han synes, lyder mest spændende som praktiksted. Den utrolige respons fra nær og fjern har berørt familien Gårdeman meget.

– At skrive et indlæg er vel det letteste, man kan gøre, men takket være alle andre, har det skabt noget utroligt fint. Man bliver så vildt glad over, at der e så meget kærlighed, siger Charles Gårdeman til Aftonbladet.

Del gerne som en påmindelse om, hvad lidt kærlighed og omtanke kan betyde!

 
 

Læs mere om...