Daniel Löb/DPA/Ritzau Scanpix

Danmark kunne have “snydt” sig til lettere vej til finalen: Nu sætter eksperter ord på scenariet

Landsholdet havde flere muligheder for at påvirke turneringen og vores kommende modstander.

Det var bare med at holde hovedet koldt, da gruppe C skulle afgøres ved dette års EM.

Danmarks gruppe var nemlig meget åben, og der var både mulighed for dansk exit og avancement.

Derfor var der også fokus på Sloveniens kamp mod England, da resultatet her også havde indflydelse på danskernes EM.

Som vi alle ved, så endte Danmark på 2.pladsen i gruppen, men selvom det umiddelbart lyder som noget af det bedste, der kunne ske, så er realiteten en helt anden.

Men hvor usportsligt er det at give sig selv en dårlige placering i gruppen? Det svarer flere eksperter på i et interview med TV 2.

Man skal altid gøre sit bedste, når det kommer til sport.

Tennisspillere får kæmpe bøder, hvis de “tanker” deres kampe og ikke viser modstanderen respekt.

I fodbold – og særligt i går – blev det dog tydeligt, hvor stort et regnestykke der skulle til for at bestemme udfaldet i gruppen.

England endte som nummer ét. Det kan der ikke sættes så mange spørgsmålstegn ved.

Danmark kunne have nuppet pladsen, hvilket havde været yderst fordelagtigt, da vi så skulle møde en dårlige modstander i næste runde, men desværre lykkedes det ikke gutterne at sende bolden i kassen.

Spørgsmålet var så, hvem der skulle have 2.- og 3.pladsen i gruppen?

Specielt scenarie

Danmark lå nemlig fuldstændig lige med Slovenien, og det var altså både i forhold til point, scorede mål og indbyrdes opgør.

Herefter kom fairplay-reglerne, og i sidste ende viste det sig, at Danmark var bedre, da vi havde fået – og hold nu fast – ét gult kort mindre.

Dermed napper vi 2. pladsen, hvilket man normalt ville glæde sig over, men realiteten er dog, at det er rigtig skidt.

Nu skal vi møde Tyskland på lørdag, hvorimod vi kunne have mødt enten Holland eller et af holdene fra gruppe E, som er Belgien, Slovakiet, Ukraine eller Rumænien.

Med andre ord kunne landsholdet have “snydt” en smule og givet sig selv en hjælpende hånd, hvis vi blot havde modtaget to gule kort mere.

Men er det i orden? Det svarer TV 2’s eksperter nu på.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jonas
Jonas Wind. Foto: Daniel Löb/DPA/Ritzau Scanpix

Vi er ikke svindlere og bedragere

I et interview med TV 2 har flere eksperter kigget på scenariet, og her lyder svaret helt klart.

– Det har jeg en klar holdning til. Det skulle vi ikke. Vi er ikke en nation med svindlere og bedragere. Jeg forstår simpelthen ikke, at folk har den holdning. Hvad er det, folk gerne vil have? At folk går hen og sparker folk ned? Det er dybest set det, folk gerne vil have, udtaler Morten Bruun.

Ifølge Bruun ville han have været pinlig berørt, hvis danskerne var gået bevidst efter de to gule kort.

Også den tidligere landsholdspiller Mads Junker deler samme holdning. Ifølge ham ville det være udansk at gå efter de gule kort.

Både Mads Junker og Nicoline Sørensen indrømmer dog, at de ikke havde undret sig så meget, hvis nogle af de større lande havde gjort det. Eksempelvis nævner Nicoline Serbien og Italien.

Det er dog helt sikkert nu, at Danmark skal møde Tyskland på lørdag. Du kan se kampen på TV 2.

Hvad synes du? Ville det være okay at gå bevidst efter to gule kort, så vi havde fået en nemmere modstander i næste spillerunde? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...