Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Danmark sætter AstraZeneca-vaccine på pause – efter blodpropper og dødsfald

Vaccination med AstraZeneca sættes i bero i Danmark.

Det sker efter flere lande har indberettet tilfælde af blodpropper hos personer, som er blevet vaccineret med denne vaccine. Én af indberetningerne drejer sig om et dødsfald i Danmark.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i et opslag på Facebook.

Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Vaccinen skal undersøges

På nuværende tidspunkt kan det ikke konkluderes, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

– De europæiske lægemiddelmyndigheder har derfor sat gang i en undersøgelse af vaccinen fra AstraZeneca og på baggrund af deres bekymring, har vi, ud fra et forsigtighedsprincip, valgt at sætte vaccinationen med COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca på pause i 14 dage, skriver Sundhedsstyrelsen og tilføjer:

– Vi er nødt til at reagere hurtigt, når der er viden om mulige alvorlige bivirkninger. Og derfor skal vi have afklaret, om der er en sammenhæng, før vi kan fortsætte med at bruge vaccinen fra AstraZeneca. Samtidig er det vigtigt for os, at borgerne er trygge ved det tilbud, vi giver dem, og stoler på, at vi kan stå inde for kvaliteten af de vacciner, som vi har i vores program. Derfor reagerer vi prompte, indtil vi har fået undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og mulige bivirkninger.

Opsøg læge ved længerevarende symptomer

Hvis du er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen inden for de sidste 14 dage og oplever længerevarende symptomer, hvilket vil sige mere end tre dage, råder Sundhedsstyrelsen til at kontakte din læge.

Det samme gælder, hvis du oplever nye symptomer, efter de første dages kendte milde symptomer.

Du kan læse hele opslaget fra Sundhedsstyrelsen herunder:

VACCINATION MED COVID-19 VACCINEN FRA ASTRAZENECA SÆTTES PÅ PAUSEDet sker, fordi der i flere lande er blevet…

Posted by Sundhedsstyrelsen on Thursday, March 11, 2021
 

Læs mere om...