Dansk firma giver ubegrænset ret til barns sygedage: Forældre jubler

Norlys

Norlys. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix / Shutterstock

Den danske virksomhed Norlys tilbyder sygedage med løn, indtil medarbejderens barn igen er raskt.

Hvis du selv er forælder, så har du helt sikkert stået i situationen, hvor barnet er snottet og hoster, eller også så er det en styg feber, der er begyndt at melde sig.

Forståeligt nok har du derfor været nødsaget til at tage en sygedag med dit barn.

Du krydser herefter fingre og håber på det bedste.

Du vågner dagen efter, og barnet er stadig fuldstændig klattet og så kommer dilemmaet.

Størst er den triste følelse over, at dit barn stadig er sygt, men den dårlige samvittighed kommer også snigende, for hvad pokker gør du med dit arbejde?

Skal du bruge en af dine feriedage eller måske forsøge at ringe til en bedsteforælder?

Der er dog de heldige forældre, der slet ikke behøver at stå med de bekymringer.

Har givet ro og balance

På deres arbejdsplads er der nemlig ubegrænset ret til barns sygedage.

Det skriver TV 2.

De har talt med Mia Reidun Andersen, der er mor til to, og hun arbejder for energivirksomheden Norlys, der for et år siden valgte at indføre ubegrænset ret til barns sygedage.

Dermed må hun være hjemme og passe sit syge barn, indtil det igen er raskt, og det er med fuld løn.

– Det har betydet, at jeg har kunnet være mor først og fremmest også i flere dage i streg til trods for sygdom. Jeg har kunnet fokusere på at få mit barn raskt, inden jeg møder på arbejde. Det har givet en ro og en balance ikke mindst, udtaler hun.

Til TV 2 fortæller hun også, at det er noget, som hendes børn har reageret positivt på, da hun ikke længere har været nødsaget til at sidde ved computeren om aftenen.

En anden forælder, der også jubler, er Thomas, som også arbejder for virksomheden.

Artiklen fortsætter under billedet…

Norlys. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix / Shutterstock

Stressen er væk

Til TV 2 Østjylland fortæller han, at stressen, der følger med at have et sygt barn, imens man skal passe sit arbejde, er fuldstændig væk.

– Hele stressfaktoren i at have et barn, der er sygt, du skal være der fuldt for hende, men du skal også forsøge at jonglere lidt med arbejde ved siden af, den er egentlig blevet lagt helt til side.

Til TV 2 Østjylland fortæller Thomas, at det er godkendelsen fra arbejdet om, at han kan være væk i flere dag med god samvittighed, der nu er med til at skabe en bedre balance for ham, og han indrømmer da også, at det er en gode, der taler for at forblive i jobbet.

Beslutningen modtager også ros fra Thomas Bredgaard, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, skriver TV 2.

Ifølge ham er det sjældent, at børns sygedage kun varer to dage, og han mener selv, at det er realistisk, at flere virksomheder vil gøre som Norlys.

Han udtaler også, at man i flere år har set et arbejdsmarked, der har været presset af stress, og det er Norlys med til at undgå ved at skabe den her balance.

Du kan se interviewet med Thomas herunder eller HER.

Hvad tænker du om Norlys’ ordning? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan få mulighed for at skrive deres mening.

Exit mobile version