Dansk skræklæge får nyt job – disse patienter skal hun behandle

“Norges værste læge”. Det tilnavn har den danske ortopædkirurg Johanne Krogh fået efter at have opereret på flere hospitaler i Norge. 

En lang række af fejloperationer har ført til, at Johanne Krogh er blevet noteret for hele 42 klagesager i Norge. Det skriver den svenske avis Expressen

Men klagesagerne har ikke kunnet holde den danske skræklæge fra at arbejde. Ifølge Expressen er hun nemlig blevet ansat som distriktslæge i Sverige – og det har vækket stærke følelser hos svenskerne. 

“Det er et helvede. Det er forkert, at hun kan arbejde som læge i Sverige,” siger den svenske tidligere operationspatient Erkki Huhtimo til Expressen.

Skræk-kirurgen“, som den danske læge Johanne Krogh bliver kaldt, er blevet anmeldt af patienter 42 gange under sin virketid i Norge. I 29 af tilfældene har patienten fået medhold og er blevet bevilliget erstatning.

Ifølge BT har Johanne Krogh blandt andet mistet et instrument i benet på en mandlig patient under en operation. Da anæstesilægen, som også var til stede under operationen, tilkaldte hjælp fra en anden læge, blev Johanne Krogh ifølge BT så vred, at hun forlod operationsstuen i protest. 

Datteren til patienten, Lise-Bente Sømo, klagede efterfølgende over operationen. Hendes far kom sig aldrig og døde tre måneder senere, og Norsk Patientskadeerstatning gav Sømo medhold i klagen og gav hende en erstatning, skriver BT.

Angiveligt har de mange klagesager mod danskeren kostet de norske skatteborgere hele ti millioner kroner, og antallet af fejlbehandlinger er norsk rekord. Johanne Krogh har derfor mistet retten til at operere i Norge. 

Det har imidlertid ikke stoppet hende, og hun har efterfølgende arbejdet flere steder i både Danmark og Sverige. BT har blandt andet beskevet, hvordan Krogh blev fyret fra Bornholms Centralsygehus, da hendes chef blev opmærksom på hendes fortid i Norge. 

Og nu arbejder den danske skandalelæge altså på Hälsocentralen i den svenske by Sveg, skriver Expressen.

Årsagen er ifølge Expressen, at man i Sveg, ligesom flere udkantskommuner i Danmark, har haft meget svært ved at rekruttere læger. Maria Carlund, som er chef for primærplejen i Sveg, siger til Expressen, at Johanne Krogh som alle andre læger, der ansættes i Sveg, har været gennem en procedure, hvor hendes fortid er blevet tjekket. 

Erkki Huhtimo fra Söderhamn i Sverige blev i 2009 opereret af Johanne Krogh. Efterfølgende kunne han ikke løfte sin arm. Han er vred over ansættelsen. 

“Kan de ikke smide hende ud? Det er et helvede. Det er forkert, at hun må arbejde i Sverige. Hun har mishandlet så mange – først i Norge og bagefter i Sverige, siger han til Expressen.

Ifølge Expressen har det ikke været muligt at få en kommentar fra Johanne Krogh. 

Del gerne for at gøre andre opmærksomme på det her!