Danske brødre finder nøgenbilleder på nettet – så får forældrene en sms

18-årige Michael Lauritsen og hans storebror Jan Lauritsen er to danske studerende, som har dedikeret deres fritid til at modarbejde netmobning. 

For nogle måneder siden stiftede de den frivillige organisation Pulterkammerets Aktivister, som patruljerer på Facebook for at finde netmobbere. 

Det handler primært om at forhindre, at nøgenbilleder spredes vildt. Det gør de ved at “sladre til forældrene”, skriver Berlingske.

“Vi tænker, at en skideballe fra ens forældre fungerer bedre, end hvis der kommer en lærer eller en SSP-medarbejder med løftet pegefinger. På den her måde straffer vi de unge, men uden at det får konsekvenser for deres fremtid i forhold til straffeattest, som det kunne få, hvis vi kontaktede politiet som det første,” siger Michael Lauritsen til Berlingske. 

Tanken med brødrenes metode er at forhindre, at billederne helt fra begyndelsen ikke havner i de forkerte hænder, og selvom nogle forældre har reageret med sorg eller vrede, er formålet godt. 

“Det er et hak i enhver forælders stolthed at finde ud af, at man har fejlet i opdragelsen. Det er ikke sjovt, når en fremmed skriver, at ens barn er en nar på nettet, ligesom det ikke er sjovt, at ens forældre pludselig ved, at man har delt nøgenbilleder,” fortæller Jan Lauritsen til Berlingske. 

Pulterkammerets Aktivister har i alt 37 personer, som arbejder med at finde forskellige former for netmobning for at forhindre, at det fortsætter. Deres Facebook-side har i skrivende stund mere end 4 000 følgere, og de arbejder aktivt på at få flere.

Det kan være din søn, datter eller dit barnebarn, som kommer ud for ondskab på nettet. For at netmobning skal modarbejdes, må der gøres opmærksom på den. Disse drenge arbejder aktivt for at stoppe had på nettet. Del gerne, så flere får at vide, at de findes.

Exit mobile version