Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen afslører: Derfor har jeg et millionunderskud

Kendisfrisøren giver nu en forklaring på de røde tal i økonomien.

Der er netop blevet fremlagt regnskaber for mange af de danske kendisser og det er i den grad et delt billede, hvilket selvfølgelig er yderst naturligt.

Nogle kendisser skovler millioner ind, men desværre er der også dem, hvor det går den modsatte vej.

Ifølge Ekstra Bladet har det været tilfældet for Dennis Knudsen.

Kendisfrisøren har nemlig leveret et minus på præcis 1.140.573 kroner for sin virksomhed Dennis Knudsen Professional Products ApS, men ifølge mediet har han dog en god forklaring på det.

Op og ned

Den seneste tid har i den grad været både op og ned for den kære Dennis Knudsen.

Tilbage i december fik han en dom for hele Molslinje-situationen fra sidste år, og i begyndelsen af januar fortalte han, at han havde valgt at acceptere den.

Dommen havde selvfølgelig lidt konsekvenser for hans private økonomi, men værst var nok det faktum, at han ikke måtte køre bil i en længere periode.

Den seneste tid har det derimod været en jublende Dennis Knudsen, som danskerne har kunnet møde.

For ikke så længe siden afslørede han, at han havde i sinde at få lavet et ansigtsløft til godt og vel 150.000 kroner.

Meget tilfreds

Selvom det er peberet, så kunne Dennis med et stort smil efterfølgende fortælle, at han var meget glad, for det var gået, lige som det skulle.

Det er selvfølgelig på ingen måde en forklaring på, hvorfor der er et stort minus i økonomien i virksomheden.

Men hvorfor er det så, at kendisfrisøren har præsenteret røde tal? Det forklarer han nu til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Dennis
Dennis Knudsen. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Et hemmeligt project

Selvom Dennis medgiver, at det ikke ser for godt ud, så har han dog en forklaring.

– Senere på året lancerer jeg noget nyt, der lige nu er hemmeligt. Men det er større end noget, jeg nogensinde har lavet før. Så underskuddet skyldes de investeringer, jeg har gjort i det nye tiltag, lyder forklaringen.

Dennis Knudsen har også et holdingselskab samt sin salon. Ifølge Ekstra Bladet leverede han små underskud i dem på henholdsvis 44.186 kroner og 2.236 kroner.

Det er dermed hans virksomhed, der står bag produkterne, der har lidt mest. Dennis Knudsen har ikke villet løfte sløret for, hvad det nye projekt er.

Glæder du dig til at høre om Dennis’ hemmelige projekt? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...