
Vi har i utallige år diskuteret ulighederne mellem mænd og kvinder, og det er stadig et relevant emne i dag.
Nu har en kvindelig anlægsgartner i Sydney, Australien, sat gang i en voldsom diskussion på de sociale medier efter at at have påpeget, hvad hun mener er en stor dobbeltmoral på arbejdspladsen – hvorfor må mænd arbejde uden trøje i varmen, mens kvinder ikke må?
“Det er en f—ing 40-graders dag i dag…”
Vi ved alle, hvor hårdt det kan være at arbejde udendørs, når solen bager, og varmen er ulidelig. Hvis du nogensinde har prøvet at kæmpe dig gennem en varm sommerdag på en byggeplads eller lignende, ved du præcis, hvad jeg mener.
Da jeg voksede op, var det ikke unormalt at se vejarbejdere eller håndværkere arbejde topløse på varme sommerdage.. Det er måske ikke lige så almindeligt i dag, men jeg ser stadig af og til mænd arbejde med solbrændte skuldre og uden noget på overkroppen.
Shianne Fox, en australsk håndværker, der kalder sig selv “The Bikini Tradie” på sociale medier, brugte TikTok for at udtrykke sin frustration, efter at hun blev nægtet at tage sin trøje af, mens hun arbejdede udendørs en sommerdag, hvor der var 40 grader varmt.
“Det er en f—ing 40-graders dag i dag, og jeg er den eneste, der skal beholde min trøje på, mens alle fyrene på byggepladsen kan arbejde uden,” rasede hun og fortsatte:
“Det er dobbeltmoralsk, det er sexistisk, og jeg er ærligt talt træt af det. Jeg vil bare have lov til at være topløs ligesom fyrene – men nej, for så ‘distraherer jeg dem’.”
Fox arbejder ofte i bikini-top på grund af den ekstreme varme, og hun forklarer, at hun blot ønsker samme behandling og priviligegier som sine mandlige kollegaer. I Australien kaldes håndværkere ofte for “tradies”, som er en slangbetegnelse for faglærte arbejdere som tømrere, blikkenslagere og elektrikere.
En kamp for ligestilling eller et skridt for langt?
Fox, der har arbejdet i mandedominerede fag i over fire år og typisk bærer bikini, mens hun arbejder, mener, at hun blot er komfortabel i sin egen krop, og at hendes ønske om at arbejde uden trøje ikke er upassende.
Hun argumenterer for, at det ikke burde være “distraherende”, da det er helt naturligt. Kritikerne påpeger dog, at samfundsnormer og arbejdspladsregler eksisterer af en grund, og at man bør opføre sig professionelt på en arbejdsplads.
“Det var en virkelig varm dag. Når man arbejder i denne branche, er det helt normalt, at fyrene smider trøjen. Så jeg tænkte, at det kun var fair, hvis jeg også kunne tage min af. Jeg skammer mig ikke over at vise mine bryster,” fortæller Fox.
“Jeg mener ikke, at det burde være ‘distraherende’, for i sidste ende er det noget helt naturligt. Vi har alle bryster. Hvis nogen synes, det er distraherende, burde de måske bare blive voksne,” fortæller hun til News.au.com.
Fox, der også deler indhold på en platform for voksne, erkender, at hendes holdning kan være kontroversiel, men at hun håber, at hendes klare udmelding kan inspirere flere kvinder til at gå ind i håndværkerfaget.
“Jeg tænkte, at hvis jeg stod frem, ville det måske få andre kvinder til at overveje at gå ind i branchen,” sagde hun.
Modstand fra andre kvinder
Ikke alle kvindelige håndværkere bakker op om hendes kamp om at kunne arbejde topløs. Mange mener, at hendes tilstedeværelse på sociale medier – inklusive videoer af hende i bikini, mens hun arbejder – skader deres professionelle omdømme.
En kvindelig håndværker skriver:
“Hun taler ikke på vegne af os kvindelige tradies.”
En anden tilføjer:
“Hun får rigtige kvindelige håndværkere til at fremstå dårligt.”
Fox’ billeder og videoer har fået tusindvis af kommentarer, og mange mænd støtter op om hendes holdning.
“Helt enig – vis barmen og glem drengene,” skriver en mand.
“Jeg tror ikke, der ville være nogen klager, frøken,” tilføjede en anden.
Men ikke alle er af samme overbevisning:
“Der er vel aircondition i køkkenet,” skriver en kritiker.
Det større perspektiv
Mens debatten om Fox’ kamp om at arbejde topløs, er virkeligheden, at kvinder stadig er stærkt underrepræsenterede i håndværkerfag.
En Deloitte-undersøgelse fra 2023 afslørede, at forholdet mellem mænd og kvinder i håndværkererhverv er 12:1 i Australien. Det vil sige, at for hver kvindelig håndværker er der 12 mandlige håndværkere.
Med en så stor kønsmæssig skævhed rejser Fox’ kritik et vigtigt spørgsmål: Bør kvinder kæmpe for retten til at arbejde topløse, eller ligger den virkelige kamp i at få flere kvinder ind i disse mandsdominerede brancher?
På trods af den markante kønsubalance i hendes branche siger Fox, at hun nyder at arbejde i mandsdominerede erhverv.
“Mange siger, at man bliver udsat for upassende kommentarer, men sådan har jeg slet ikke oplevet det,” forklarer hun.
“Min erfaring er, at hvis du går ind med rank ryg og ikke lader mænd dominere dig, så sker der ingenting. Stå fast, så får du den respekt, du fortjener.”
Hvad synes du? Bør kvindelige håndværkere have samme ret til at arbejde topløse som mænd – eller er det at gå for vidt? Del din mening i kommentarerne!