Derfor bør alle vide hvordan druk kan påvirke teenagere senere i livet

Har du teenagebørn, som regelmæssigt drikker alkohol? Måske til fester i weekenderne eller når de er sammen med vennerne?

Så kan det være en god ide at tage en alvorlig snak med dem, for det viser sig, at selv et lille alkoholindtag i de sene teenageår kan påvirke dem yderst negativt og forfølge dem på et senere tidspunkt.

En stor svensk undersøgelse viser nemlig, hvordan teenageres alkoholindtag kan forårsage alvorlige sygdomme senere i livet.

Og konsekvenserne viser sig at være uhyggelige…

Foto: Max Pixel

Mange danske teenagere drikker store mængder alkohol, men det kan gå hen at blive direkte farligt senere i livet. En omfattende undersøgelse fra Sverige viser, hvordan selv et lille alkoholindtag kan give alvorlige leversygdomme senere hen i livet. Blandt andet skrumpelever, som, udover mange svære symptomer, i værste tilfælde kan være livstruende.

Undersøgelsen viser, hvordan unge mænd, der drikker to genstand om dagen, har sandsynlighed for at udvikle leversygdomme senere i livet. Et endnu lavere indtag kan sågar give problemer.

I undersøgelsen fulgte man mere end 49.000 unge mænd mellem 18 og 20 år, som blev tjekket hele vejen fra 1970’erne og til 2009. Det vist sig, at 383 af mændene fik leversygdomme. I undersøgelsen tog man højde for rygning, BMI og andre påvirkende faktorer i forhold til leversygdomme.

Mange danske unge kan blive alvorligt syge

I Danmark giver undersøgelsen genlyd, da forskningsresultaterne fortæller en skræmmende historie om, at mange danske unge kan blive ramt af alvorlige leversygdomme senere hen.

Professor og overlæge på Odense Universitetshospital, Aleksander Krag, som har været fagbedømmer på den svenske undersøgelse, understreger alvoren:

– Det er et meget vigtigt studie. For hvis de her data holder, så må vi forvente – med den alkoholkultur, vi har nu – at mange unge mennesker vil blive alvorligt syge senere hen, siger Aleksander Krag til DR.

Foto: flickr

Den ugentlige anbefaling kan være helt forkert

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd maksimalt indtager 14 genstande om ugen, mens kvinder anbefales kun at indtage syv genstande. Men når man ser på resultaterne af den omfattende undersøgelse, kan de grænser vise sig at være helt forkerte.

– Vi har i mange år diskuteret, om der er en såkaldt tærskelværdi. Og der viser det her studie sammen med en række andre studier, at der faktisk ikke er en grænse. Selv personer, der har drukket ned til én genstand dagligt, kan få en leversygdom. Og det betyder, at vi bør kigge på, hvad vi egentlig skal anbefale de unge mennesker at drikke, siger Aleksander Krag til DR.

Det er uhyggeligt at tænke på, hvordan alkoholindtaget hos unge mennesker kan påvirke dem senere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi får talt med vores teenagere om deres alkoholforbrug, inden de bliver skadet for livet. Del gerne denne artikel med venner og familie, som skal se dette!