Derfor er badekarret det sikreste sted at opbevare bagage

At udforske et nyt hotelværelse er altid spændende, men før du pakker ud, bør du placere din bagage i badekarret.

Selvom det måske lyder mærkeligt, siger eksperter, at badekarret er det sikreste sted for din kuffert, da det minimerer risikoen for at tage uønskede gæster med hjem.

Hvad er det første, du gør, når du træder ind på et hotelværelse? Du tester muligvis hvor blød, sengen er, tjekker minibaren eller inspicerer badeværelset for at se, om der er shampoo eller lignende?

Chancerne er store for, at du – før du gør noget af dette – lægger din kuffert på sengen eller bagagebænken. Ifølge rejse- og hygiejneeksperter er dette en af de største fejl, rejsende kan begå.

I stedet for at smide din bagage op på sengen eller stille den gulvet er der ét uventet sted, du i stedet bør stille den: i badekarret.

Men hvorfor er badekarret det sikreste sted for din kuffert? Svaret er ganske enkelt: væggelus.

Et paradis for væggelus

Hotelværelser, uanset hvor eksklusive og renlige de er, kan være et paradis for disse små skadedyr, der bare venter på at få et lift til et nyt hjem.

“Væggelus er ekstremt effektive blinde passagerer. De kan hurtigt bevæge sig rundt i et værelse og kravle op i din bagage eller på andre genstande, der er efterladt på en seng eller et gulv – alt sammen på én nat,” skriver skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Orkin.

“Hoteller er et ideelt hjem for væggelus på grund af den høje udskiftning af gæster. Det gør det også svært at bekæmpe væggelus på hoteller, fordi der er så mange værelser.”

Disse små bæster er desuden rovdyr, der lurer tæt på deres foretrukne fødekilde – mennesker, advarer Orkin.

Derfor er badekarret den bedste løsning

Væggelus trives i bløde, varme omgivelser som madrasser, tæpper og polstrede møbler. Når du placerer din kuffert på disse overflader, gør du det nemmere for væggelus at overleve og sprede sig.

Badekarret er derimod en væggelusfri zone. Disse små skadedyr har svært ved at klatre på glatte overflader, og da hotelbadeværelser typisk rengøres mere grundigt end resten af værelset, er risikoen for at få væggelus med hjem meget lavere.

Entomolog Katelyn Kesheimer, ph.d., fortæller Reader’s Digest, at hun altid stiller sin bagage i badeværelset, mens hun grundigt undersøger resten af værelset for væggelus.

“Først når jeg er sikker på, at der ikke er væggelus, tager jeg min bagage med ind i hovedrummet. Men jeg sætter den aldrig på sengen – bare for en sikkerheds skyld,” siger Kesheimer. “Badeværelset er det mindst sandsynlige sted at finde væggelus i et hotelværelse, da mennesker (væggelusenes fødekilde) tilbringer langt mindre tid der.”

S.L.E.E.P.-metoden

Når du rejser, anbefaler Orkin at bruge S.L.E.E.P-metoden for at undgå at få væggelus med hjem:

  • Survey – Undersøg hotelværelset for tegn på væggelus. Hold øje med mørke, blæk-lignende pletter på sengetøj, i revner på madrasser og på sengebunde. Lær også, hvordan væggelus ser ud i alle livsstadier (æg, nyklækkede og voksne).
  • Lift and look – Løft og kig i skjulte områder som madrassen, sengerammen og andre møbler. Tjek også bag paneler, billeder og eventuelt løs tapet.
  • Elevate – Hæv din bagage væk fra sengen og væggene. Det sikreste sted er i badekarret.
  • Examine – Undersøg din bagage, både når du pakker, og når du kommer hjem.
  • Place – Når du kommer hjem, skal alt tøj fra din kuffert i tørretumbleren på højeste varme i mindst 20 minutter for at dræbe eventuelle væggelus.

Beskyt dine ejendele

Efter at have inspiceret dit hotelværelse og konstateret, at der ikke er væggelus, bør du tage ekstra forholdsregler for at beskytte dine ejendele mod en eventuel infestation.

  • Bagage: Stil din kuffert i badekarret under dit ophold for at minimere risikoen for, at væggelus kravler ind i den.
  • Tøj: Hvis du vil undgå, at væggelus sætter sig i dit tøj, kan du bruge lukkede plastposer til at pakke dit tøj og dine sko. Derudover bør du undgå at pakke dit tøj ud og hænge det i skabet eller lægge det i skuffer – det øger risikoen for væggelus.
  • Personlige ejendele: Væggelus er ikke kun gode blinde passagerer – de er også mestre i at gemme sig. De kan skjule sig i bøger, stof-baserede toilettasker og andre ikke-metalgenstande. Sørg for at holde dine ejendele godt sikret under hele rejsen.

Se opslaget herunder eller klik her.

Væggelus kan overleve længe uden mad

Det kan måske virke som en overreaktion, men husk, at væggelus er ekstremt svære at komme af med igen. De kan overleve i månedsvis – og endda over et år – uden at få et måltid, som ofte består af menneskeblod. “Hvis de efterlades i en kuffert eller på tøj, kan de sagtens overleve og senere sprede sig, når der igen er adgang til føde,” siger Kesheimer.

Så selvom det kan virke underligt at stille sin kuffert i badekarret, kan det drastisk reducere risikoen for at bringe væggelus med hjem fra rejsen.

Næste gang du ankommer til et hotel, så drop sengen og bagagebænken – og sæt i stedet din kuffert i badekarret.

Har du andre gode rejsetips til at undgå væggelus? Del dine bedste tips med os, og send denne artikel videre til dine venner, så de også kan undgå ubehagelige overraskelser!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...