Dette bevis kan blive afgørende i Emilie Meng-sagen: Ny overvågningsvideo viser overraskende detalje

Tirsdag blev der i Retten i Næstved afspillet en hidtil ukendt overvågningsvideo fra Korsør station, der viser to skygger bevæge sig hen mod en bil.

Et muligt afgørende bevis blev i går fremlagt i Retten i Næstved, hvor nyt overvågningsmateriale fra Korsør station blev vist.

Indtil nu har det særligt været en overvågningsvideo, der har været fremme fra den morgen på stationen, hvor Emilie Meng valgte at gå hjem.

Det var en politiansat, der fortalte om dette nye overvågningsmateriale, da han sad i vidneskranken i Næstved ifølge Se og Hør.

Veninder vidnede

Generelt blev retsdagen i går brugt på at kortlægge og dokumentere, hvad Emilie Meng havde gjort i forbindelse med sin færden på Korsør station den morgen.

Her blev der afhørt flere af Emilie Mengs veninder samtidig med, at der blev dokumenteret oplysninger til sagen – blandt andet, hvad hun havde lavet forud for, at hun forsvandt.

Det er blandt andet bevist, at Emilie Meng tjekkede ud med sit rejsekort på Korsør station kl. 3:54, og at hun kl. 3:55 blev filmet ved vendepladsen på stationen.

Korsoer
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Skygger nærmer sig

Herfra gik Emilie Meng mod vest, og anklager Susanne Bluhm viste herefter en anden video, som tidligere har været vist i medierne.

Optagelsen er fra kl. 04:06:30, og ifølge vidnets opfattelse viser videoen nogle skygger – først er det én person, der nærmer sig og derefter to kort tid efter.

Videoen, der er tale om, er meget utydelig, fordi der er zoomet grundigt ind på den, men politiet har tegnet en rød cirkel omkring denne situation, der i går var i fokus.

– Det er min opfattelse, at man ser en form for skygge eller bevægelse af en person, som bevæger sig mod højre. Det er efter min opfattelse, hvad der ligner to personer, der bevæger sig tilbage til bilen, siger Susanne Bluhm.

Aspekt er nyt

Anklageren spurgte herefter vidnet, om kriminalassistenten, der blev sat på sagen i 2018, også var enig i den udlægning af sagen, og her blev der tilkendegivet, at det også var “min og gruppens opfattelse”.

Politiet har efterhånden set en del på videoen, og det ville klart give noget uro i billedet, når der er zoomet så meget ind, lyder det.

Der var dog ingen tvivl om, at dette aspekt var helt nyt for politiet, og at der ikke blot var tale om en blafren fra nogle grene eller lignende, men at det var noget, der bevægede sig.

Men det er dog svært at sige, hvad det egentlig er, der sker på videoen, men det blev altså konkluderet, at der går mere end én skygge hen mod bilen.

Skræmmende nyt bevis i Emilie Meng-sagen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!