Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DF’er blev jagtet af to mænd: De hopper ud af bilen og kommer løbende mod mig

Medlem af Dansk Folkeparti, Chris Bjerknæs, blev jagtet af to mænd, imens han kørte i DF-bil.

Chris Bjerknæs blev tirsdag eftermiddag jagtet af to mænd, imens han selv kørte i Dansk Folkepartis kampagnebil. Det skriver han på Facebook.

Ifølge TV2 tror Chris Bjerknæs, at episoden har været politisk motiveret.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den 32-årige DF’er havde netop hentet partiets kampagnebil med stort DF-logo på siden, da to mænd i en sølvgrå Passat trækker ind mod ham.

Chris Bjerknæs tror, at de sidder og roder med radioen, og at det er derfor de trækker i retning mod ham.

Men ifølge Chris Bjerknæs sætter mændene bilen i acceleration for derefter at bremse hårdt op, hoppe ud af bilen og løbe mod ham.

– Ud af den sølvgrå Passat springer to arabisk udseende mænd i joggingtøj og sorte t-shirts med retning direkte mod mig i DF-bilen. Jeg aner faktisk ikke, hvad der løber gennem mit hoved lige dér – men i et rent adrenalinkick lykkes det mig at få bilen drejet resolut til venstre og ud i det andet spor, så jeg fortsætter forbi dem, skriver Chris Bjerknæs i sit opslag.

Det lykkedes ham at fortsætte forbi de to mænd.

Men de var altså ikke færdige med deres jagt, som fortsatte gennem i alt syv lyskryds.

I mellemtiden havde Chris Bjerknæs formået at ringe til politiet, som i telefonen guidede ham hen til den nærmeste politistation.

Derfra valgte de to mænd at vende om og droppe jagten.

Selv har Chris Bjerknæs ikke hørt om nogen, som har haft en lignende oplevelse, når de har siddet bag rettet i Dansk Folkepartis kampagnebil.

Ifølge TV2 mener han, at episoden meget vel kan være politisk motiveret.

Chris Bjerknæs er ansat i Dansk Folkeparti og har tidligere været formand for Dansk Folkepartis Ungdom.

Han afviser, at der ligger politiske motiver bag, idet han har valgt at dele opslaget. Til TV2 siger han, at han blot vil gøre opmærksom på, at vi alle bør kunne færdes frit – også med politiske budskaber.

Politiet bekræfter over for TV2, at episoden er blevet anmeldt.

Sikke en voldsom oplevelse.

Del dine tanker om sagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

 

Læs mere om...