Direkte fra retten: Korsørmanden erkender sig skyldig i flere forhold

Retten

Retten i Næstved. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Retssagen om den 33-årige Korsørmand er tirsdag gået i gang.

Så kom dagen, der markerer begyndelsen på retssagen i en af de mest omtalte sager i nyere tid.

I mange år har danskerne kendt til 17-årige Emilie Meng, der forsvandt tilbage i 2016 og som efterfølgende blev fundet dræbt.

Sagen har været undersøgt på kryds og tværs, men det var først i 2023, at pilen pegede på en gerningsmand, der nu sidder i retten.

Dog er der helt sikkert mange, der har frygtet undervejs, om personen kunne finde på at slå til igen, og desværre var det i forbindelse med en anden forfærdelig sag, at gerningsmanden blev anholdt.

Det er dog først efter anholdelsen, at politiet koblede ham til både Emilie Meng-sagen samt en sag, der involverer en dengang 15-årig pige fra Sorø.

Tirsdag d. 14. april er retssagen mod den 33-årige mand, der også bliver kaldt Korsørmanden, så begyndt.

Anklageskriftet er netop blevet læst op i Retten i Næstved, og det har nu medført, at flere nye oplysninger er kommet frem, skriver TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet…

Retten i Næstved

Erkender flere ting

I forbindelse med Kirkerup-sagen har det længe været kendt, at manden har været tiltalt for længerevarende frihedsberøvelse af den 13-årige pige.

Hertil blev han også tiltalt for at have voldtaget hende gentagende gange.

Ovenstående har han delvist erkendt, men der har været uvished om, hvilken del af tiltalerne, der har været tale om

Efterfølgende blev han også tiltalt for drabsforsøg på pigen, hvilket han har nægtet.

Nu er det så kommet frem i retten, hvad han erkender.

Ifølge TV 2 så erkender Korsørmanden sig skyldig i langvarig frihedsberøvelse af den 13-årige pige samt vold.

Hertil erkender han også andet seksuelt forhold end samleje. Han nægter sig dog skyldig i fuldbyrdet voldtægt.

Ligeledes erkender han sig skyldig i tvang mod den 13-årige samt overtrædelse af knivloven.

Tidligere har det også været fremme, at han har været i besiddelse af 3534 billeder og 561 videoer med pornografisk materiale med personer under 18 år. Dette har han tidligere nægtet.

Dette erkender han dog nu.

Han nægter sig dog fortsat skyldig i sagerne om den 15-årige pige fra Sorø samt Emilie Meng.

Exit mobile version