Direktør tiltales for at voldtage sine ansatte: ‘Jeg er chefen og har magt’

Foto: Shutterstock

En 36-årig direktør i en virksomhed fra København tiltales for grov seksuel chikane og at have voldtaget flere af sine ansatte.

Mandag formiddag blev en 36-årig mand tiltalt for grov chikane og flere voldtægter af ansatte i virksomheden, hvor han er direktør. Det skriver B.T.

Den uhyggelige sag omfatter voldtægter og krænkelser, som ifølge anklageskriftet har fundet sted i 2019-2020.

Her har manden brugt sin stilling som chef til at gøre krav på seksuelle ydelser fra sine ansatte gennem trusler om magt.

Foto: Shutterstock

– Jeg er chefen og har magt. Jeg kan fyre folk, så de aldrig kan få job igen. Jeg betaler dig for at være min luder, har chefen ifølge tiltalen truet sine ansatte med som led i voldtægterne, skriver B.T.

Ud fra tiltalen har manden udsat fire unge kvinder i begyndelsen af 20erne for grove blufærdighedskrænkelser og voldtægter, ifølge B.T.

Disse har fundet sted på arbejdspladsen, i en privat bolig og i chefens bil. Men også på en sexstrand ved Køge Bugt, hvor tilfældige mænd kunne se med og beføle kvinderne imens voldtægterne stod på, lyder det i tiltalen ifølge B.T.

Manden har også en enkel gang presset en ansat til at besøge en swingerklub sammen med ham, hvor han voldtog hende.

Den tiltalte mand er ifølge B.T. gift med en dansk kvinde. Manden er dog ikke selv dansk statsborger.

Hvis han derfor ender med at blive kendt skyldig i forbrydelserne, bliver han ifølge B.T. udvist af Danmark.

Sikke en grusom sag!

Del gerne dine tanker om sagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version