Nye billeder viser store ændringer i klassikeren.
De fleste kender nok eventyret om ‘Snehvide og de syv små dværge’.
Snehvide kommer i fare på grund af sin skønhed. Hun søger tilflugt hos de syv små dværge, men bliver fundet af heksen og spiser et forgiftet æble, hvorefter hun heldigvis bliver reddet af prinsen, der giver hende et ægte kærligheds kys.
Der er dog flere ting her, som Disney ønsker at ændre i deres nye fortolkning af eventyret.
I de seneste mange år har Disney haft stor succes med at lave nye live-action eller fotorealistiske udgaver af deres klassikere.
Det gælder blandt andre Aladdin og Dumbo, der blev udgivet i 2019.
I 2022 blev en ny udgave af Pinocchio udgivet, hvor selveste Tom Hanks spillede rollen som Geppetto.
Samtidig er Disney begyndt at have større fokus på diversitet, ligesom at de forsøger at undgå at fremme og forstærke stereotyper.
Eksempelvis vil man se en disclaimer i begyndelsen af forskellige Disney-film, når man starter dem på streamingtjenesten Disney+.
Det er dog bare ikke alle ændringer, som folk tager lige godt imod.
Læs mere: Aflysningen af Pyrus endte i klage-storm: Så mange brokkede sig til TV 2
Læs mere: Måling: Så mange danskere ville have beholdt Pyrus-julekalender
Læs mere: Flemming Jensen taler ud om ‘Nissebanden’-shitstorm: Endte i stor nedtur
Flere store ændringer
Den nye udgave af klassikeren om Snehvide modtog hurtigt voldsom kritik. Og den er ikke engang udgivet endnu.
Disney meldte ud, at man havde valgt skuespilleren Rachel Zegler til at spille hovedrollen som Snehvide.
Snehvide fik sit navn, da hun var beskrevet som en kvinde med hud, der var hvid som sne, hvilket folk ikke mente ville passe med Rachel Zegler, der har latinamerikanske rødder og derfor er mørkere i huden end den Snehvide, man så i den klassiske tegnefilm.
Hertil meldte Disney også ud, at den klassiske prins ikke ville være med i filmen, da man i stedet ville fokusere på en stærkere Snehvide, der drømmer om at være leder.
Nu er der så kommet endnu en ændring frem i lyset, der vækker stor opsigt.
Artiklen fortsætter under billedet…
Snehvide og de syv politisk korrekte venner
Filmen kommer blot til at hedde ‘Snow White’ eller ‘Snehvide’, og det er der en god grund til.
De kendte dværge fra det klassiske eventyr er nemlig alle blevet fjernet undtagen én.
Det kan man se på nye billeder, som mediet Daily Mail viser frem.
Disney har nemlig igen forsøgt at omfavne diversitet, og på billederne ses derfor syv personer, hvoraf kun den ene er dværg. De andre seks personer har samme højde som Snehvide selv.
Ifølge mediet ønskede Disney ikke at fokusere på dværgene, hvorfor de I stedet valgte at kalde dem ‘magiske væsener’.
De nye billeder har dog skabt undren hos Daily Mail, der omtaler dem som “Snehvide og de syv… politisk korrekte venner’.
Artiklen fortsætter under opslaget, som du også kan se HER.
Har valgt en anden tilgang
Ændringen sker på baggrund af stor kritik fra skuespilleren Peter Dinklage, der selv er dværg.
Peter Dinklage, der er kendt for serien ‘Game of Thrones’, kritiserede Disney, da de offentliggjorde hovedrollen.
– Jeg blev slået lidt ud, da de (Disney, red.) stolt præsenterede en latinamerikansk skuespiller som Snehvide – men du fortæller stadig historien om Snehvide og de syv små dværge, lød det i podcasten WTF.
– Tag lige et skridt tilbage og se, hvad det er, du laver her. Det giver ingen mening. Du er progressiv på den ene måde, men du laver stadig en forbandet omvendt historie om dværge, der bor i en hule sammen. Hvad fanden laver I?
Disney har selv udgivet følgende udtalelse om kritikken.
– For at undgå at forstærke stereotyper fra den originale tegnefilm har vi valgt en anden tilgang med de syv karakterer i samråd med folk, der selv er dværge, lyder det fra en talsmand.
Hvad tænker du om de mange ændringer i den nye Snehvide-film?
Del dine tanker i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.