
Den 78-årige præsident Donald Trump skal til et obligatorisk årligt lægetjek. På trods af sin høje alder, er det ikke noget, han er nervøs for.
Præsidentens helbred var et emne med stor interesse op til hans valgkamp, men Donald Trump, der fylder 79 senere i år, har ofte fremhævet sin fysiske og mentale styrke som et aktiv i sit embede.
Nu skal han til en årlig helbredsundersøgelse, og han er da heller ikke nervøs for resultaterne.
USA’s præsident, Donald Trump, har meldt ud på sin egen sociale medieplatform, Truth Social, at han på fredag gennemgår sin årlige helbredsundersøgelse..
– Jeg er glad for at kunne meddele, at min længe planlagte årlige helbredsundersøgelse finder sted på fredag, skriver Trump i opslaget og tilføjer:
– Jeg har aldrig haft det bedre, men ikke desto mindre er det vigtigt at få det gjort!, skriver han.
Undersøgelsen skal finde sted på det militære hospital Walter Reed Army Medical Center.
Donald Trump kommunikerer via sit eget medie
Donald Trump er generelt flittig til at bruge sit sociale medie Truth Social til at kommunikere direkte med amerikanerne og resten af verden.
Senest delte han sin begejstring for de toldsatser, han har indført som led i sin økonomiske politik.
I opslaget kritiserede han underskud i handelsbalancen med blandt andet Kina og EU og kaldte toldsatserne ‘en meget smuk ting’.
Han skrev blandt andet:
– Vi har enorme økonomiske underskud med Kina, Den Europæiske Union og mange andre. Den eneste måde at løse dette problem på er med toldsatser, som nu bringer titusindvis af milliarder dollars ind i USA. De er allerede trådt i kraft, og det er en smuk ting at være vidne til.
I samme ombæring formåede han også at kritisere sin forgænger, Joe Biden, som han oftest kalder for ‘Søvnige Joe’.
Præsidenten mener tydeligvis, at han selv er mere frisk end den 82-årige tidligere præsident, Joe Biden.
Senest Donald Trump var igennem sit årlige kontrol, som blev offentliggjort tilbage i 2019, viste det sig også, at han var i aldeles god form på trods af en smule overvægt.
Hvad synes du om Donald Trump? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.