Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Døv mand vil bare købe en kop kaffe, så hiver servitricen en seddel frem som får tårerne til at flyde

Mange tænker ikke over, hvor stressende en hverdagssituation som at bestille kaffe kan være, hvis man lever med et handicap. Endnu færre gør noget ved det. Derfor bliver man glad, når man læser en historie som denne, hvor nogen virkelig har anstrengt sig for at gøre livet lettere for deres medmenneske. Moralen er så fin, at selvom historien har et par år på bagen, vil jeg dele den med jer. 

Ibby Piracha, som blev døv som toårig efter vældig høj feber, går til sin lokale kaffebar tre gange om ugen. Ofte bestiller han det samme, en caramel frappucino. 

Selvom alle på stedet ved, hvem han er, skriver han altid sit navn på sin telefon og viser den frem, så de kan notere hans kaffe. Men den her dag skulle en overraskende gestus fra baristaen ændre alting.  

Piracha bestilte sin kaffe som sædvanligt, og viste navnet frem på telefonen. Til sin store overraskelse rakte baristaen, Krystal Payne, ham en håndskreven seddel. 

“Jeg har lært mig selv tegnsprog, bare så du kan få den samme behandling som alle andre”, stod der på sedlen.  

De to fortsatte med at snakke på Paynes modige lille tegnsprog. Piracha blev helt overvældet og en smule chokeret over den fine gestus. At nogen havde taget sig tid til at lære tegnsprog, for at han kunne føle sig inkluderet, gjorde han virkelig rørt. 

“Jeg blev virkelig imponeret og inspireret over, at hun havde lært sig tegnsprog på egen hånd”, siger han.  

Ifølge arbejdsgiveren har Krystal Payne brugt timer foran Youtube, så hun kunne lære tegnsprog og give sin stamkunde den ultimative service. 

Da Piracha kom hjem, var han så påvirket af den fine gestus, at han følte sig tvunget til at dele historien, Han lagde et billede op på Facebook. På den måde håber han at få andre mennesker til at indse, at hørende og døve skal kommunikere mere sammen.  

De fleste af os tænker, at denne indsats var noget udover det sædvanlige. For Krystal Payne derimod virker det ikke til at være en stor ting. 

“Mit job er at sørge for, at mennesker får den oplevelse de forventer og det var det jeg gjorde”, siger hun. 

Takket være det fantastiske opofrelse kan Ibby Piracha fortsætte med at gå på sin favorit kaffebar og blev behandlet på præcis samme måde som alle andre. Man tror måske, at det bør være indlysende, men desværre er virkeligheden ikke sådan for alle i samfundet. Du er velkommen til at dele dette, hvis du også mener, at Krystal Paynes utrolige indsats er værd at hylde!

 
 

Læs mere om...