Da et stakkels dovendyr fik elektrisk stød, fik hun alvorlige forbrændinger over hele kroppen.
Men så trådte dyreheltene til og reddede hendes liv.
En dag fik dyreheltene på ”Toucan Rescue Ranch” i Costa Rica en meget særlig patient, som havde desperat behov for behandling.
Det var et dovendyr, som havde fået et alvorligt elektrisk stød fra en elledning. Dovendyret, der hedder Oatmeal, havde forbrændinger på 80 procent af sin krop…
“Hun så ud som om hun skulle dø hvert øjeblik. Der var ingen chance for, at vi ville give op på hende”, siger dyrlæge Ana til siden We Love Animals.
Dyreheltene gik straks i gang med at give Oatmeal smertelindring og begyndte at behandle hendes skader.
Behandlingen hjalp
Efter en uge med intensiv ehandling begyndte Oatmeal at spise igen, og hun viste tegn på bedring.
Tre måneder senere begyndte hun igen at klatre i træer. Men hun var stadig svag og underernæret, hvilket betød, at personalet hele tiden skulle holde øje med hende, så hun ikke faldt ned.
“Efter seks måneder spiste hun selv og klatrede op og ned af træer,” siger Ana.
Sammenlagt tog det dovendyret Oatmeal to år at komme sig helt. Herefter blev hun frigivet i naturen igen, og det var et meget følelsesladet øjeblik for dyrlægerne, der havde behandlet hende.
“Det var så lang en proces, og vi lagde så mange ressourcer i hende.”
I den tid, Oatmeal var boet på dyreinternatet, voksede hun fra at være en lille unge til et fuldvoksent dovendyr. Hendes skader er ikke længere synlige, og forvandlingen er helt utrolig.
I videoen nedenfor kan du se hele den hjertevarmende historie: