Dræber 7 millioner om året – nu forbyder land cigaretter

Nu bliver det nemlig forbudt at sælge tobaksvarer i Vatikanstaten. Det er Pave Frans, der har beordret forbudet, skriver Reuters.

Ifølge WHO forårsager rygning mere end syv millioner menneskers dødsfald hvert år. Og det er netop derfor, Vatikanet nu forbyder salg af tobak i det lille land.

“Motivet er simpelt: Den Hellige Stol (den øverste myndighed i Vatikanstaten, red.) kan ikke forbindes med en praksis, som tydeligvis skader menneskers helbred,” siger talsmand Greg Burke fra Vatikanstaten ifølge Reuters.

Ifølge Reuters har det indtil nu været muligt for ansatte og pensionister i Vatikanet at købe op til fem kartoner cigaretter om året. Tobakken har altså været en indtægtskilde for Vatikanet.

“Men ingen profit kan retfærdiggøre, at det koster mennesker livet,” siger Burke ifølge Reuters.

I 2005 forbød Bhutan salg af tobak, men siden da har meget få lande forbudt cigaretter.

Hvad mener du? Burde vi også forbyde salg af cigaretter i Danmark?

Exit mobile version