Shutterstock

Dreng stukket ihjel af 15-årig – nåede at sige to sidste ord før angrebet

En 15-årig, der blev stukket ihjel foran sin skole, nåede at sige et par sidste ord, inden han døde.

Alfie Lewis blev angrebet foran sin en skole i Horsforth, Storbritannien, den 7. november 2023.

Den formodede gerningsmand, der også kun var 15 år gammel, stak ham og forårsagede massive kvæstelser.

Ifølge Metro var Alfie på vej for at møde nogle klassekammerater om eftermiddagen, da det hele skete.

– Alfie nåede ikke langt nok til at se nogle af sine venner den dag. Han blev konfronteret af (den mistænkte gerningsmand) og blev stukket to gange – én gang i brystet og én gang i benet, udtalte anklager Craig Hassall KC til avisen.

Drengens sidste ord før han døde

Ifølge vidner skal han have sagt ordene “chill out”, som kan oversættes til “tag det roligt”, til gerningsmanden, inden han koldblodigt blev myrdet.

Han fik et 14 centimeter dybt snit i hjertet, som forårsagede massiv indre blødning.

– Han kollapsede og døde på vejen i nærheden af ​​folkeskolen med fuld udsigt til de mange elever, der forlod skolen, og de folk, der ventede på at hente dem, sagde Hassall ifølge Metro.

Ifølge hans lærere var den person, der er mistænkt for drabet, i skole den dag og opførte sig helt normalt.

Anklageren mener dog, at han skal have båret kniven rundt hele dagen og ventet på at se Alfie.

Herunder kan du se et billede af Alfie til højre.