Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Drømmen går i opfyldelse: Mikkel Hansen er udtaget til OL

Nu er den helt sikker. Den danske profil kommer med til OL.

Det har i den grad været et af de emner, der er blevet talt ekstra meget om.

Tilbage i april annoncerede Mikkel Hansen, at han stopper sin overdådige håndboldkarriere efter denne sæson.

På klubniveau fik den danske profil dermed en fantastisk afslutning på karrieren, da han sammen med Aalborg Håndbold vandt DM-guld.

Der har omvendt været en hel masse usikkerhed om hans tid på det danske landshold.

På pressemødet udtalte Mikkel Hansen, at han havde en kæmpe drøm om at få lov til at stoppe karrieren efter OL, da det afholdes i Paris, hvor han selv har spillet i mange år.

Desværre var danskeren samtidig ude med en skade, da han annoncerede sit karrierestop.

Med andre ord har hverken danskerne eller Mikkel selv vidst, om han egentlig ville være i stand til at spille.

Heldigvis fik vi svaret for noget tid siden, da den tidligere bedste spiller i verden atter kom på banen.

Derfor har der været stor spænding forbundet med d. 3. juli, for det var nemlig på denne dag, at den danske landstræner skulle udtage sin endelige trup til OL.

Og nu er den altså helt sikker… Mikkel Hansen skal med til OL.

Artiklen fortsætter under billedet…

Mikkel
Mikkel Hansen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Karrieren fortsætter

Dansk Håndbold skriver, at ud af de 14 spillere, der er udtaget, der var 12 af dem med til at vinde EM-sølv tilbage i januar.

Om valget udtaler Nikolaj Jacobsen.

– Jeg har kigget på de udfordringer, vi mødte ved EM og taget højde for de hold, vi har trukket. Og så handler det om at finde nogle spillere, der holder til at spille otte kampe på bare 16 dage, når de kommer fra en ekstremt lang sæson, og vi kun har 14 mand til rådighed.

Det betyder altså også, at Mikkel Hansens karriere ikke stopper endnu, da han får muligheden for at vinde det sidste guld for Danmark.

Det samme gælder for Niklas Landin, der også stopper på landsholdet efter OL. Han fortsætter dog på klubplan.

Hvor er det bare en dejlig nyhed.

Lad os ønske Mikkel Hansen stort tillykke i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.