Til marts aflægger dronning Margrethe statsbesøg i Argentina, men hun skal ikke af sted alene. Kronprins Frederik skal med hende på turen.
Selvom dronning Margrethe er fyldt 78 år og dermed har nået en alder, hvor de fleste danskere er gået på pension, så har vores dronning ingen planer om at læne sig tilbage og overlade jobbet til andre.
Kongehuset har netop offentliggjort, at Majestæten skal på statsbesøg i Argentina, men selvom det bliver hendes 54. udgående statsbesøg, så bliver dette et af de mere specielle for Dronningen. Hun får nemlig selskab af sin søn.
Statsbesøget kommer til at starte i Argentinas hovedstad Buenos Aires den 18. og 19. marts, inden det afsluttes den 20. marts med et officielt besøg i trekantsområdet ved Tandil, Necochea og Tres Arroyos.
Under statsbesøget vil de deltage i en række officielle og kulturelle arrangementer og samtidig stå i spidsen for et dansk erhvervsfremstød.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik skal blandt andre møde præsident Mauricio Macri.
Det lyder så dejligt for dronning Margrethe, at hun kan få kronprins Frederik med som støtte og selskab på turen. Del hvis du synes, at de er gode repræsentanter for det danske kongehus!