Foto: Royal Thai Navy/Facebook

Dykker døde i grotten – efter redningsaktion for thailandske fodbolddrenge

Det thailandske fodboldhold, som har siddet indespærret i Tham Luang-grotten i det nordlige Thailand siden 23. juni blev i begyndelsen af ugen fundet i live og uskadte.

Nu foregår en intensiv kamp for at få drengene ud – og mange redningsarbejdere er involveret.

Samtidig kommer også en meget tragisk nyhed: En af dykkerne er omkommet i redningsaktionen, skriver CNN.

ความคืบหน้าประจำวันที่ 3 ก.ค.61 (18.00 น.) การปฏิบัติของชุดช่วยเหลือ (หน่วยบัญชาการสงครามพิเศษทางเรือ กองเรือยุทธการ…

Posted by กองทัพเรือ Royal Thai Navy on Tuesday, July 3, 2018

Dykkeren hed Saman Kunan, og hans opgave var at levere fornødenheder. Men da han var på vej ud fra grotten, slap luften i hans iltflaske op, og han døde, skriver svenske Expressen.

– Hans opgave var at levere ilt. Han havde ikke nok med sig på vej tilbage, siger en talsperson ifølge BBC.

Grottesystemet er 10 kilometer langt, og åbningen er blokeret af en stor monsunregn, hvilket har gjort eftersøgningen meget kompliceret, fordi vandstanden i grotten påvirkes.

[arve url=”https://www.facebook.com/RoyalThaiNavyFanpage/videos/2162622917098547/” aspect_ratio=”16:9″ /]

Du vil for evigt blive husket som en helt, Saman. Hvil i fred.