Dette er et arkivfoto og viser altså ikke den omtalte ulykke. Foto: Shutterstock

Efter frygtelig dødsulykke: Nu er 9-årig dreng også død

En niårig dreng har mistet livet efter en voldsom trafikulykke søndag.

En niårig dreng er afgået ved døden, efter han søndag var involveret i en trafikulykke ved Hodsager.

Drengen er dermed den tredje person, som har mistet livet i forbindelse med den voldsomme ulykke.

Det skriver Ritzau.

Ulykken fandt sted, da en 41-årig kvinde skulle dreje til venstre ad Brogårdvej ved Hodsager mellem Holstebro og Herning. I bilen sad der også tre børn – to piger på syv år og den niårige dreng.

En 24-årig mand påkørte kvinden og børnene bagfra med en så stor voldsomhed, at kvinden og den ene pige blev dræbt på stedet.

Drengen fik alvorlige kvæstelser, som altså har kostet ham livet nu, mens den anden pige blev lettere kvæstet.

Den 24-årige mand er sigtet for uagtsomt manddrab og spirituskørsel