Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Efter gennembrud i Emilie Meng-sagen: Her er reaktionen fra familiens advokat

Familiens advokat udtaler sig nu om sigtelsen.

Der er sket et kæmpe gennembrud i den forfærdelige sag, der rystede hele Danmark tilbage i 2016, hvor blot 17-årige Emilie Meng forsvandt efter en bytur.

I flere år har der ikke været tegn på fremskridt, men sagen er eskaleret de seneste uger.

Det skete efter en 13-årig pige forsvandt, efter hun havde delt aviser ud.

Pigen blev fundet på en bopæl, der tilhørte en 32-årig mand, der efterfølgende blev anholdt i sagen og sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt.

Efterfølgende bekræftede politiet, at man nu også ville efterforske mandens relation til Emilie Meng.

Det viste sig, at manden tidligere var afhørt i sagen, ligesom at han også havde ejet en bil af samme mærke, model og farvenuance som den, der var efterlyst i Emilie Meng-sagen.

Bilen blev for nylig fundet og beslaglagt i Slovakiet.

Læs mere: Den 32-årige sigtes for drabet på Emilie Meng

Læs mere: Den sigtede 32-årig lagt for had: Nu udtaler hans familie sig

Læs mere: Venner og bekendte til den sigtede 32-årig i Filippa-sagen: Sådan er han

Sigtet for drabet på Emilie

Onsdag kunne politiet så offentliggøre det største gennembrud i sagen i flere år.

På et pressemøde fortalte politiet, at man havde valgt at sigte den 32-årige for drabet på Emilie Meng.

Hertil blev han også sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt.

Nu har Emilie Mengs families advokat Mai-Brit Storm Thygesen udtalt sig i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Emilie Meng mindes. Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

En lettelse

Det gør hun i et interview med TV 2, hvor hun blandt andet kalder det en lettelse for hele Danmark.

Hun fortæller dog samtidig, at der stadig er et stykke vej, da den sigtede ikke er dømt i sagen.

– Men det er en milepæl, at der endelig er en sigtet i sagen. Hele arbejdet har jo handlet om, at sagen skulle finde sin afslutning, og den finder først sin afslutning i det øjeblik, man har en person, der er dømt for det her, så derfor er det et kæmpe skridt i den retning, udtaler hun.

Manden blev ligeledes også sigtet i en tredje sag, der fandt sted i Sorø november 2022.

Han har nægtet sig skyldig i samtlige sager.

Hvad tænker du om det nye gennembrud? Del dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.